retinol blog gladhud

Alt du skal vide om Retinol i din hudpleje

Skrevet af Hudplejeentusiaster

Team Gladhud

Guidens indhold

 

Alt du skal vide om Retinol i din hudpleje

Retinol er en ingrediens, som har haft stor fremgang i hudplejeprodukter inden for de seneste par år. I dag er Retinol en populær tilsætning til både creme og serum og kan gøre en stor forskel for din hud, hvis det bruges rigtigt. 

Hos Gladhud er vi bindeleddet mellem vores autoriserede speciallægers rådgivning og anbefalinger - og dine personlige ønsker til din hudpleje. Her hjælper vi dig med at blive klogere på Retinol, så du er klædt godt på til at værne om din huds vitaminer, celler og generelle sundhed.

 

 

retinol billeder

 

 

Hvad er Retinol? 

Stoffet Retinol er oftere og oftere at finde på ingredienslisten af forskellige hudplejeprodukter. Men det er måske de færreste, der ved, hvad Retinol egentlig er. Retinol er en variant af A-vitamin, som er en antioxidant, der beskytter kroppens og hudens celler.

Når Retinol er en antioxidant, betyder det, at de aktive stoffer i Retinol kan stoppe negative virkninger fra de såkaldte skadelige ‘frie radikaler’ i huden. De ‘frie radikaler’ kaldes også oxidanter - og det er dem, som de effektive antioxidanter kan gå ind og beskytte huden mod skader fra. 

De ‘frie radikaler’ eller oxidanter kan skade hudens celler og derigennem fremskynde hudens aldring. Derfor bliver aktive antioxidanter som Retinol ofte brugt i anti-age hudpleje, fordi Retinol kan fremme cellefornyelsen i huden.

Når cellefornyelsen fremmes gennem brugen af Retinol, bliver gamle og beskadiget hudceller hurtigere erstattet af nye celler. Antioxidanterne i Retinol arbejder aktivt i hudens midterste lag, så din huds sundhed både fremmes i dybden og kan ses på overfladen.


Hvordan virker Retinol på huden? 

Retinol er populært inden for hudpleje, fordi Retinol er et stof, der arbejder aktivt med huden og dens celleproduktion. Når Retinol fremmer hudens celleproduktion, bliver aldringstegn mindsket, og synligheden af fine linjer og mørke pletter bliver reduceret, så huden fremstår mere jævn og ungdommelig.

Udover at fremme hudens celleproduktion stimulerer Retinol også hudens produktion af kollagen, som er et protein, der dannes i hudcellerne og sørger for, at huden forbliver elastisk og fast. Her virker Retinol altså igen som et godt anti-aging produkt.

Hvis Retinol bruges jævnligt som en fast del af din hudplejerutine, vil du generelt kunne se forbedringer i din huds fasthed, struktur og jævnhed. Gennem øget produktion af nye celler og kollagen forbedres både hudstrukturen, hudbarrieren og hudens sundhed. 

Læs også: Hvorfor er der Retinol i min hudpleje?


Sådan kan du bruge Retinol i din hudplejerutine

Eftersom Retinol er et meget aktivt stof, er det vigtigt, at du følger bestemte retningslinjer for både hyppighed og generel brug af creme og serum med Retinol. Hos Gladhud arbejder vi tæt sammen med vores hudlæge, Tina Holst Larsen, så vi kan give nyeste viden videre til dig. 


Når du vil kaste dig ud i at tilføje produkter med Retinol til din hudplejerutine, er det vigtigt, at du tager højde for de fem punkter nedenfor. Med disse punkter in mente kan du klikke ind og se alle vores cremer med Retinol.

Vær nænsom 

    Hvis du overvejer at starte med at bruge hudplejeprodukter med Retinol, anbefales det at være særligt opmærksom og nænsom, hvis du har meget lys eller sensitiv hud. Antioxidanter er meget aktive i huden, og det er vigtigt, at du er opmærksom på din huds signaler. 

    Start i slut 20’erne 

    Af samme årsag som punktet ovenfor anbefales det først at starte med at bruge Retinol i din hudplejerutine, når du nærmer dig de 30 år. Retinol går ind og arbejder aktivt med hudens cellefornyelse, og det er vigtigt, at din hud får lov til at bevare sin naturlige celleproduktion uden påvirkning udefra, mens den stadig er helt ung.

    Væn huden til Retinol

      Når du starter med at bruge Retinol, anbefaler vi, at du indledningsvis kun bruger hudproduktet med de aktive stoffer hver anden dag. Start forsigtigt ud, og øg så brugen af Retinol gradvist, så din hud får mulighed for at vænne sig til Retinolen. 

      Anvend med UV-beskyttelse

        Ved at bruge Retinol jævnligt bliver huden ofte mere følsom, end den plejer. Derfor bliver huden også mere følsom over for påvirkning udefra - eksempelvis fra sollys. Det kan være en rigtig god idé at bruge et produkt med UV-beskyttelse samtidig med dine hudprodukter med Retinol i.

        Hold øje med din hud

          Cremen med Retinol skal bruges jævnligt i en længere periode, før du ser resultaterne. Undervejs i denne periode anbefaler vi at holde godt øje med de signaler, din hud sender. Det er normalt, at din hud bliver en smule irriteret af de aktive antioxidanter i starten, men denne irritation som rødmen og afskalning bør aftage løbende.


          Hvis du ønsker at få indblik i din huds styrker og mangler, så kan du her få foretaget en hurtig hudanalyse, som er udviklet i samarbejde med Gladhuds hudlæge.


          Fordele ved Retinol i serum og cremer

          Ved at bruge Retinol som en fast del af din hudplejerutine, vil du kunne se positive forandringer i din huds struktur, fasthed og jævnhed. Forskellene vil først kunne ses over tid, når de aktive stoffer har haft mulighed for at styrke produktionen af både nye celler og kollagen - men vi kan garantere dig for, at antioxidanterne arbejder på livet løs for at optimere din hud. 


          Den mest anerkendte og udbredte fordel, som produkter med Retinol medfører, er, at produkterne fungerer anti-aging. Når nogle af aldringsprocesserne i huden tilbageholdes, medfører det ofte glattere og mere jævn hud, hvilket mange mennesker foretrækker.


          Udover den gavnlige effekt på hudens ydre, som at minimere fine linjer og mørke pletter, så medfører Retinol også gavnlige effekter på hudens generelle sundhed, eftersom de såkaldte oxidanter bekæmpes. 


          Retinol kan med fordel kombineres med andre hudprodukter for eksempelvis at beskytte huden mod sollys og tørhed. På den måde udnyttes Retinols fulde potentiale, samtidig med at huden beskyttes bedst muligt. 


          Vigtigt at huske på

          Du kan med fordel implementere produkter med Retinol i din hudplejerutine. Dog er der nogle områder, du skal være særligt opmærksom på, hvis du overvejer at erhverve dig Retinol-produkter.


          • Retinol egner sig ikke til ung hud, og derfor vil vi fraråde at bruge hudpleje med Retinol, hvis du er under 18 år gammel.
          • Vi anbefaler ikke at bruge hudprodukter med Retinol, når du er gravid eller ammer.
          • Retinol kan være kraftigt på huden og gøre den mere følsom. Derfor skal du undlade at bruge cremer med Retinol på beskadiget, irriteret eller nybarberet hud. 
          • Produkter med Retinol kan med fordel kombineres med forskellige fugtgivende og beskyttende produkter - dog anbefaler vi at undlade at kombinere Retinol med AHA- og BHA-syre.

          Få personlig rådgivning

          Hos Gladhud gør vi en dyd ud af at gøre den rette hudpleje tilgængelig for dig, så du kan styrke din hud, din sundhed og dit ve og vel. Al vores viden om sundhed, velvære og hudpleje kommer fra vores hudlæge, som er specialiserede i at behandle hudproblemer og sygdomme. 


          Vores mål er at skabe sund hud gennem evidensbaserede behandlinger, og vi stiler mod det mål ved kun at tilbyde produkter, som hudlæger selv bruger og anbefaler. Ligesom vores andre produkter, er vores hudpleje med Retinol særligt udvalgt til at skabe positive forandringer fra dig. 


          Se alle vores hudplejeprodukter med Retinol her, eller bliv klogere på vores tilgang til hudpleje og velvære i vores artikler.



          Tilbage til blog