3 steps - Den bedste forberedelse til sol og sommer

 

logo

Af hudlæge Tina Holst Larsen

Solens første stråler er fremme og varmer os alle. Nu gælder det om at passe på huden og klargøre den til sommerens glade påvirkninger med sol, vind og vand. 

 

Step 1: Mange har allerede luret at vinteren er god til at anvende en kemisk peeling med A-vitamin som en del af den daglige hudpleje rutine. Den kan stadig anvendes om sommeren men med rigelige mængder af solcreme SPF 30-50 om dagen i måneder med sol for at minimere risikoen for brune pigmenteringer på huden. 

Step 2: Derudover er det en god ide at komme af med de gamle døde hudceller på hudens overflade vha hamphandske eller hvorfor ikke udvælge en lækker scrub til ansigt og krop? Du skal blot scrubbe med omtanke så du ikke flosser huden og husk også at tænke på miljøet da scrub-resterne ender i afløbet og senere nede ad vejen i havet. 

Step 3: Dit sidste step i sommerens hudpleje rutine bør være en effektiv creme med SPF minimum 15 i DK og gerne 30-50 da vi ofte smører for tyndt lag på så faktor 15 bliver til faktor 5. Der findes flere gode bud på markedet og her er det også en god ide at tænke vegansk da en del solcreme ender i havet når vi kaster os i bølgen den blå.

Udover at solcreme forebygger forbrændinger, solskader, hudkræft og modermærkekræft er den en effektiv anti-age metode da solskadet hud derudover er defineret ved skadet hud med linjer, rynker, forgrovet hudstruktur, pigmentforandringer og tab af smidighed. 

Foruden alle de ovenfor nævnte fordele ved at forberede huden på sol og sommer varer en evt. solbrændthed, der er opnået gradvist, meget længere og er mere jævn og naturlig at se på. 

Sund hud er glad hud :)

Hud med fine linjer og Rynker