Fra uren hud til glad hud

Af: Speciallæge i hudsygdomme, Tina Holst Larsen

➜ Se vores produkter under artiklen

80-90% af alle unge har problemer med fedtet og uren hud, mest udtalt i 14-18 års alderen. Større hormonproduktion i puberteten giver højere produktion af hudfedt og talg samt vækst af særlige bakterier. Disse nedbryder fedtet og danner affaldsstoffer der tilstopper hudens porer. Når porerne er stoppet til og bakterierne ikke kan komme ud dannes i stedet en indadgående sæk, en bums. Bumser kommer især i ansigtet, på ryggen og brystet. Undgå at klemme eller kradse i urenheder.
Mange problemer kan undgås eller mindskes hvis huden får den rette pleje og behandling. 
Uren hud skal renses og plejes dagligt. En vaskesæbe til badet er en god ide.  Om aftenen kan huden fx. renses med en micellar water der hos pigerne samtidig fjerner al make-up, på en vatrondel, uden brug af vand. Nemt og skånsomt for huden, kan også bruges hvis man har tør hud eller eksem. Der findes flere gode mærker fx. Biodermas lyserøde serie hvis du har følsom hud med acne eller Biodermas grønne hvis du har fedtet hud med acne. 
Efter rensning af huden er det vigtigt at påføre en plejende creme både dag og aften. Det er individuelt hvad der virker bedst på din hud. 
Til om dagen: 
Fx MDerma har en ansigtscreme Face51 som indeholder aktive ingredienser med dokumenteret effekt på acne ved daglig brug - salicylsyre, niacinamid, zink-PCA og piroctone olamin. Bioderma serien har en creme Sensibio AR (Anti-Rødme) som dæmper rødme og modvirker tilstopning af hudens porer til følsom rød hud samt den grønne Bioderma sebium creme hvis huden fedter og måske også har skæl.
Bedst til natten:
Cremer med A-vitamin eksempelvis Beauté Pacifiques Clinical serie (forhandles kun hos professionelle pga. højt indhold af A-vitamin) virker også godt på uren hud ved at lave en mild kemisk peeling der renser de tilstoppede porer og derved forhindrer en del bumser i at opstå. Hvis du får piller for din acne af typen isotretinoin må du kun bruge neutrale evt. reparerende fugtighedscremer da A-vitamin vil udtørre for meget og irritere din hud. 
Det er vigtigt også ved uren hud at bruge en god solcreme, især hvis du bruger en A-vitamin creme. Flere firmaer blandt andre Beauté Pacifique, M-Derma, Avéne og andre har gode solcremer både til krop og ansigt. Det anbefales af Kræftens Bekæmpelse i Danmark minimum at anvende en faktor 15 i et lag der er tykt nok, ca. 40 gram pr. påsmøring til voksne og ca. 20 gram pr. påsmøring til børn.
Uren hud kan udvikle sig til dyb acne med risiko for ar. Hvis almindelig pleje af huden med diverse cremer ikke hjælper skal man søge læge og hudlæge helst inden acne bliver så dyb at der kommer ar. Hvis skaden er sket mht. ar er der hjælp at hente. Der findes mange gode lasere på markedet både til behandling af rødme og ar. Spørg din lokale hudlæge til råds.

Her er vores produkter til uren hud

 

 

SKINCEUTICALS

Du finder udvalgt produkter fra SkinCeuticals her på Gladhud.nu. SkinCeuticals er et eksklusivt brand. SkinCeuticals