Hvad indeholder cremerne på Gladhud.nu ?
Set I lyset af den øgede opmærksomhed omkring parfume allergi har vi nu yderligere tydeliggjort indholdet af allergener (potentielt allergifremkaldende stoffer) i produkter på sitet. Da vi er hudlæger er dette særligt vigtigt for os.
Alle cremer på vores site overholder naturligvis den gældende lovgivning.
Vi har gennemgået alle de produkter vi sælger jvf. EU's anbefalede allergen lister. EU har udarbejdet en liste på 26 potentielt allergi fremkaldende parfume stoffer. Herudover er der en liste over stoffer der er kendte for at kunne fremkalde kontaktallergi (allergi overfor stoffer der er i direkte kontakt med huden), fx. lanolin. Personer med atopi (børneeksem, astma eller høfeber) er særligt udsatte mht. at udvikle allergier (se vores blogoplæg om eksemhud).
Det er svært at undgå allergener helt og mange allergener kan have positive effekter hvis man ikke er allergisk, fx lanolin og propolis. Nogle indholdsstoffer lugter dårligt og her kan det være en fordel med lidt parfume for at gøre produktet mere lækkert at tage på. Derfor vælger vi at tydeliggøre indholdsstofferne i cremerne på sitet i stedet for at smide ellers gode produkter ud.
Øverst på hvert produkt vil der fremover være en linie hvor der står: “Allergeninfo: Fx. parfume”.
Hvis ønsket er cremer helt uden allergi fremkaldende stoffer (jvf. EU's anbefalede allergen lister) findes de således også på vores site og vil være mærket med "Ingen deklarerede allergener".
Vil du vide mere om indholdstoffer:
I appen Kemiluppen kan man selv studere præcis hvilke problematiske stoffer enkelte cremer og produkter indeholder.
- Er cremerne mærket med et “A” som nedenfor indeholder de ingen skadelig kemi og altså ingen parfume.
- Hvis cremerne indeholder parfume vil de være mærket med et “B”, som nedenfor, i Kemiluppen.
Det bliver nu endnu lettere at gennemskue præcis hvad du smører på huden.
Alle cremer på vores site overholder naturligvis den gældende lovgivning der dog ikke er så striks at parfume er helt forbudt. Et ekspertpanel har anbefalet parfume i max mængde på 100 mg/kg men denne grænse blev ikke vedtaget ved lov. Det er umuligt for alle andre end producenten af cremen at vurdere udfra ingrediens listen hvor meget af hvert stof, cremerne indeholder. Dog gælder det helt generelt at jo længere nede på listen den pågældende ingrediens er angivet, jo lavere koncentration forekommer den i.
Det er vigtigt at du har tillid til de produkter vi sælger på Gladhud.nu. Vi gør os umage med at guide dig til et trygt valg af de rette cremer.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at kontakte os.