Øjenlågseksem

 

 

Af: Speciallæge i hudsygdomme, Charles Kromann 

Vidste du at øjenomgivelserne kræver særlig pleje hver dag? 

➜ Se vores produkter under artiklen

Det skyldes at huden omkring øjnene er den tyndeste og mest følsomme på hele kroppen. Plus den dagligt udsættes for ydre påvirkninger som f.eks. sol, vind, forurening og hos kvinder make-up.

Der er mange der døjer med eksem på øjenlågene. Det kan skyldes sygdomme som f.eks.:

  • Rosacea
  • Perioral dermatit
  • Eksemtendens (atopisk eksem)
  • Skæleksem eller
  • Kontaktallergi

Alle kan være tilstande det kan tage lang tid at få en diagnose på eller finde en god behandling til. Mange smører med steroidcremer lang tid uden synderlig eller med kun kortvarig bedring.

Her får du en kort forklaring af hver tilstand og forslag til hvad du selv kan gøre inden du søger læge eller hudlæge.

Rosacea

Rosacea er en slags ”voksen”-acne hvor midtansigtet og til tider øjnene plages af rødme, irritation, knopper og pustler (bumser). Rosacea skyldes formentlig en overvækst af almindelige hudmider. (se vores indlæg om Rosacea)

Hvis der er rosacea i øjnene kan det give røde irriterede og kløende øjne med irriterede øjenvipper og hævede øjenlåg. Den bedste behandling er oftest antibiotika at tetracyklin-typen og Soolantra (ivermectin-creme). 

Det kan du selv gøre:

Perioral dermatit

Perioral dermatit er en type eksem der er lidt i familie med rosacea, men klart adfskiller sig på flere punkter. Der opstår små røde knopper nedenfor mundvigene og/eller i yderkanten af øjenlågene. Oftest er der en brændende/sviende fornemmelse. Den bedste behandling er metronidazol gel eller antibiotika af tetracyklin-typen.

Det kan du selv gøre:

  • Du må gerne få sol.
  • Hold pause med meget sminke, fede cremer og A-vitamin-cremer.
  • Generelt skal huden generes meget lidt og en fugtgiver som MDerma FACE 21 Moisturizing Gel vil være rigelig fugt til du komme igennem eksemet.

 

Atopisk eksem

Atopisk eksem (børneeksem, astmaeksem) kan give eksem i øjenomgivelserne. Selvom man er kommet af med sit eksem i skolealderen kan det godt vende tilbage som øjenlågseksem. Især hvis det er stress, tørt vejr eller meget mekanisk irritation af øjnene (gnidning).

Eksem opleves som tørre røde hævede/rynkede øjenomgivelser. Det er desværre ikke simpelt at behandle og kræver ofte milde steroidcremer eller cremer som Elidel eller Protopic (en type immundæmpende cremer der ikke indeholder steroid).

Det kan du selv gøre:

  • Du må gerne få sol.
  • Stress af.
  • Få din søvn.
  • Behandl hele koppen med fede cremer for eksem og tør hud.
  • Du skal holde dig på max 40% fedt om øjnene.
  • Den nye Dexyane Palpebral giver gode resultater og du kan også prøve MDerma MD51 Repair Cream.

 

Skæleksem

Skæleksem er ses også som årsag til let fedtede, røde skællende øjenlåg. Her kan en god skælshampoo til hårvask ledsaget af lidt mild hormoncreme ofte holde eksemet nede når det blusser op.

Det kan du selv gøre:

 

Kontaktallergi

Kontaktallergi er noget sværere at får styr på. Allergien kan selvfølgelig skyldes sminke, men kommer også ofte fra hænderne, der jo ofte rører øjnene og kan overføre allergener fra den robuste hud på hænderne til øjnenes sarte hud. Så må man tænke øjendråber, sminke, neglelak, håndcreme, håndsæber, handsker og luftbårne allergener igennem. Det er svært at gøre alene og oftest er du bedst tjent ved at gå til hudlæge og blive udredt.

Det kan du selv gøre:

  • Du må gerne få sol.
  • Drop alle parfumerede produkter.
  • Sanér og reducér din brug af cremer, sæber, sminke og vær opmærksom på hvad du fører op til dine øjne.
  • Husk at økologisk creme eller hjemmelavet creme ikke er det samme som allergivenlig creme. 
  • Skift til plejende allergi-certificerede cremer som Dexyane Palpebral, Ultimate Eye Serum eller MDerma FACE 11 Moisturizing Cream.

 

Husk at gå til din læge og evt. videre til hudlæge, hvis intet hjælper. 

 

 Her er er vores produkter til eksem