Om Gladhud.nu

"vi oplever at vores patienter har svært ved at finde de rette cremer til deres hudlidelser."
Gladhud.nu er startet af Roskilde Hudklinik I/S i 2020, da vi oplever at vores patienter har svært ved at finde de rette cremer til deres hudlidelser. VI fandt, at ofte får vores patienter tilbudt et andet produkt end det anbefalede i Matas eller på apoteket, og det synes vi kan gøres bedre.
Det skal være let at få det produkt, der hjælper mest, ikke det som giver den største fortjeneste. Derfor satte vi os for at starte Gladhud.nu og udvælge nogle af de bedste, mildeste og mest effektive cremer uden unødig kemi. Enkelte produkter har lidt parfume.
 
Som hudlæger har vi gennem mange års erfaring med forskellige typer hud og patienter den rette kompetence til at udvælge de rette hudprodukter. Det skal komme kunden til gode - dig!
Viden du kan være tryg ved skal også være let tilgængelig.
 
Vi tror på, at god hudpleje handler om meget mere end blot at anvende de rette produkter. Det handler også om at have en sund livsstil, spise sundt og dyrke motion. Derfor vil vores webshop også indeholde information om, hvordan du kan forbedre din generelle sundhed, så du kan opnå den bedste hud. På vores blog giver vi alle mulighed for at få adgang til vores speciallægeviden og vi har også fokus på generel sundhed.
Vi har ikke de fleste cremer, det største udbud eller de laveste priser af alle. Du kan dog vide dig sikker på at vores produkter er nogle vi selv bruger i vores klinik, i vores egne familier og som vi føler os trygge ved. Derfor mener vi også du kan føle dig tryg ved vores valg. 
Vi er speciallæge Tina, med speciale i hudsygdomme, samt Michael der står for den daglige drift af Gladhud.nu.
Velkommen til Gladhud.nu