træk vejret
Tag en dyb vejrtrækning og bliv mere rolig og sund

Skrevet af Tina Holst Larsen

Speciallæge i hudsygdomme

Guidens indhold:

Af Hudlæge Tina Holst Larsen

En god vejrtrækning gør meget for vores sundhed og hvordan vi har det. Mange trækker vejret for overfladisk eller fx. gennem munden en stor del af døgnet. Ved at trække vejret dybt presses mellemgulvet nedad mod maven. Det udvider lungerne og udstrækker og smidiggør de små muskler imellem ribbenene. Det masserer tarmene og giver en bedre fordøjelse. Det “trækker” i vagus-nerven der beroliger kroppen og sænker pulsen. Hvis du samtidig trækker vejret igennem næsen optager du ca. 20% mere ilt end ved vejrtrækning igennem munden. Du kan altid berolige dig selv i stressede situationer med 3 dybe vejrtrækninger. 

Min veninde og dygtige åndedrætsterapeut Mette Odgaard Olsson (https://www.metteodgaard.dk/) har for nylig introduceret mig for vejrtrækningens betydning, det er indtil videre blevet til et inspirerende foredrag, en boglæsning https://www.mrjamesnestor.com/ og af og til soveplaster på munden så jeg trækker vejret igennem næsen om natten.

Vidste du at når du trækker vejret igennem næsen om natten snorker du mindre og får mere dyb søvn hvilket også betyder færre toiletbesøg om natten fordi du producerer mere anti-diuretisk hormon under dyb søvn? 

Hvis du vil have syn for sagen så prøv at låne eller investere i en Oura Ring. https://ouraring.com/

Tilbage til blog