Fra Hudlægen
Fra Hudlægen
Solcreme - ven eller fjende ?
Solcreme Solcreme er et af de mest debatterede emner inden for hudpleje og folkesundhed. Lad os tage det punkt for punkt ud fra videnskabelig evidens. Virker solcreme? Ja, solcreme virker til at beskytte huden mod UV-stråling. Studier viser, at: • Solcreme reducerer risikoen for solskoldning. • Solcreme beskytter mod aktinisk keratose og spinocellulært karcinom (en type hudkræft). • Solcreme kan reducere tegn på hudaldring forårsaget af UV-stråling. • Nogle studier viser en vis beskyttelse mod basalcellekarcinom og malignt melanom (modermærkekræft), men evidensen er ikke entydig. Skal vi bruge solcreme? Det afhænger af eksponeringen. Dermatologer og sundhedsmyndigheder anbefaler generelt solcreme, især hvis man opholder sig i stærk sol eller har lys hud, der let bliver forbrændt. Men solcreme bør ikke være den eneste beskyttelse – skygge, tøj og solhat er også vigtige. Er solcreme giftigt eller har bivirkninger? Hvad består solcreme af ? • Kemiske filtre som kan optages i blodbanen, og der er debat om deres evt. hormonforstyrrende effekter. Mange af dem er sikre at bruge. • Mineralske filtre (zinkoxid, titandioxid) regnes som sikrere, da de ikke trænger ind i blodbanen, men der er bekymring for nanostørrelse partikler og indånding (i sprayform). Dette skal derfor anføres på produktet. • Miljøpåvirkning: Visse kemiske filtre kan skade koralrev hvilket har ført til forbud mod dem i nogle lande (fx Hawaii). Det er muligt at undgå miljøskadende stoffer i solcremer. Hvorfor stiger malignt melanom (modermærkekræft) trods solcremebrug ? Der er flere mulige forklaringer: 1. Adfærdsændringer: Solcreme kan give falsk tryghed, så folk opholder sig længere i solen end de ellers ville. 2. Øget UV-eksponering: Flere mennesker rejser til solrige steder og opholder sig mere udendørs. 3. Bedre diagnostik: Flere tilfælde af melanom opdages i dag pga. forbedret screening. 4. Sammensætning af solcreme er vigtig: Tidligere solcremer beskyttede primært mod UVB (som forårsager solskoldning), men ikke nok mod UVA, som også kan bidrage til hudkræft. Moderne solcremer er bedre, men mange bruger stadig ikke nok eller påfører det forkert. 5. Frekvensen stiger med alderen: Vi bliver ældre, og den ældre generation i dag havde ikke solcreme til rådighed, da de var unge. Ozonlaget er blevet tyndere og solen dermed mere kraftig med større risiko for udvikling af hudkræft og modermærkekræft. Hvad gør hudlægen ? .. men inden v kommer til konklusionens .. Du spørger sikkert hvad gør jeg som hudlæge - godt spørgsmål!! Jeg har samlet mine favoritprodukter som jeg bruger for tiden til dig og derudover deler jeg min dag og aften rutine med dig, så du kan se hvordan jeg gør. Vi udvælger kun de produkter vi tror på og som vi selv bruger her på platformen. Læs mere om mig og hvem Gladhud er.. Vi deler løbende vores favoritter og al vores viden både her og i Gladhud webshoppen Konklusion Solcreme kan beskytte mod solskoldning og visse typer hudkræft, men det bør ikke bruges som en undskyldning for overdreven soleksponering. Der er bekymringer om kemiske filtre, men evidensen er ikke entydig. Den stigende forekomst af malignt melanom skyldes sandsynligvis en kombination af faktorer, hvoraf solcreme kun er én del af ligningen. -- ..alle billeder er skabt med AI
Hvide ben og nødvendigt sollys (Af Anette Poulsen BeautySpace)
Livgivende sollys Hele solfaktor og beskyttelsessnakken bliver hurtigt en skræmmesnak, hvor fokus skrider fra det faktum, at det også er livgivende, når solen er her med al dens energi, varme og mulighed for at lade huden være bar. Der er dem, der også gerne vil have dens farve, og hvor især solbrunede ben er i høj kurs. Hvilket ikke altid er nemt. Mange oplever nemlig, at netop benene får sværere og sværere ved at tage imod farve. Og vær ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv glad for det. Farve fra solen er hudens alarmsignal om, at den er udsat for akut overbelastning. Lad os alligevel dvæle ved en sjov kommentar, jeg så hos Annamette Fuhrmann i går: ”mine ben er hvide som skrællede kartofler, og jeg er endda mulat.” Det lyder overdrevet, men ifølge hudlæge Tina Holst Larsen kan det faktisk godt ske: ”Den mest sandsynlige forklaring er en nedsat evne til at danne pigment på grund af for meget sol med for lidt beskyttelse over årene. Hvis det er sket, så bliver vores pigment dovent eller helt væk,” siger hun. Heldigvis kræver selvbruner ingen pigmentdannelse, så vejen til fugtmætte og farvede ben er her. Hudlægens svar minder om det faktum, at vores hud husker alt det, vi udsætter den for. Samtidig nytter det ikke noget at undgå strålerne fuldstændig. For solen gør jo også en masse positive ting for kroppen og sindet. Uden UV ville vi være bløddyr ”Det er klart en balance, for ultraviolet lys udendørs i sparsomt omfang er nødvendigt for at vedligeholde knoglemassen,” siger hudlæge Johan Milling. Det livgivende D-vitamin, som solen giver os, kan desværre kun lagres i cirka en måneds tid ad gangen. ”Jo mere, jo bedre gælder derfor ikke, men D-vitamin er nødvendigt for at vi kan optage kalk fra tarmen. Med andre ord hjælper huden os altså indirekte med at styrke knoglerne gennem absorption af de ultraviolette stråler – vi ville ganske enkelt være bløddyr uden det ultraviolette lys.” Hudlægen tilføjer, at femten minutters direkte lys på arme og ben hver dag udendørs er rigeligt i den forbindelse. Der er til gengæld UV-lys, som vi ikke har den mindste smule brug for: ”Lyset fra solarier skader og ælder huden og knyttes til fordoblet risiko for alle former for kræft i hud og pigmentceller. Fordi der er tale om UVA, så kommer faren snigende langsomt uden en brændende advarsel. Jeg kan ikke sige det tydeligere end at solariebrug giver grim hud, og der er brug for meget mere oplysning, hvis ikke vi hudlæger skal rammes af en sand tsunami af kræfttilfælde knyttet til dyrkning af ultraviolet lys.” OVERRASKENDE FAKTA: Solen giver os som bekendt D-vitamin. Men hvad mange ikke ved, er, at for meget sol jf. studie stjæler D-vitamin.
