Gå til indhold
30-50% på udvalgte brands

4.9 på Trustpilot

Hudlæger

Fra Hudlægen

Fra Hudlægen

c-vitamin med solens stråler - blog på gladhud
C-vitamin

Derfor bør du bruge C-vitamin serum sammen med solcreme – året rundt

Solens første stråler   Det er ved at blive forår og solen begynder at kigge frem på himlen. Huden er fin, lys og følsom efter en lang vinter i skyggen. Solfaktor anbefaler vi hele året rundt faktor 30+ som ifølge de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. De færreste ved, at solfaktor brugt korrekt ikke blokerer alle solens stråler ude. Hvis du vil sikre din hud yderligere imod solskader og hudkræft er der en anden vej at gå som også bedrer din hudstruktur - nemlig at påføre en C-vitamin serum inderst på huden som en del af din daglige hudpleje. Virker C vitamin serum da forebyggende mod solskader?   Ja, C-vitamin serum kan hjælpe med at forebygge solskader, men det erstatter ikke solcreme. Her er hvorfor: Hvordan beskytter C-vitamin mod solskader? Neutraliserer frie radikaler – UV-stråling skaber frie radikaler, der kan skade hudceller og føre til aldring. C-vitamin er en kraftig antioxidant, der modvirker denne skade. Forstærker solcremens effekt – Studier viser, at C-vitamin kan øge solcremens beskyttelse mod UV-stråling, især når det kombineres med E-vitamin. Reducerer inflammation – Hjælper med at mindske rødme og irritation efter soludsættelse. Fremmer kollagenproduktion – UV-stråler nedbryder kollagen, men C-vitamin stimulerer dannelsen af nyt kollagen, hvilket gør huden mere modstandsdygtig. Mindsker pigmentforandringer – C-vitamin hæmmer tyrosinase, et enzym involveret i melaninproduktionen, hvilket kan hjælpe med at forebygge og reducere solpletter. Skaber et reservoir af antioxidanter i huden som ikke kan vaskes eller skrubbes af og som bliver i huden adskillige dage efter påføring.   Sådan anvender du c-vitamin optimalt i din hudpleje   • Påfør C-vitamin serum om morgenen under solcreme (SPF 30+). Det beskytter huden bedre, end hvis du kun bruger solcreme. • Brug en stabil form af C-vitamin (fx ascorbinsyre, tetrahexyldecyl ascorbat eller magnesium ascorbyl phosphate) for maksimal effekt. • Kombiner med E-vitamin og ferulsyre – Det booster antioxidantbeskyttelsen. Ferulsyre: Ferulsyre er en antioxidant, der booster andre antioxidanters effekt samt reducerer forekomsten af fine linjer. Det er en sand holdspiller i hudpleje. Se gode eksempler på C-vitamin sera her.   Konklusion C-vitamin serum hjælper med at forebygge solskader og forbedrer hudens forsvar mod UV-stråler, men det kan ikke blokere UV-stråler direkte. Derfor bør det altid bruges sammen med solcreme for optimal beskyttelse. Personligt bruger jeg Skinceuticals C E Ferulic hele året, den beskytter men giver også en lækker frisk glød. 

Solcreme - ven eller fjende ?
SPF

Solcreme - ven eller fjende ?

Solcreme   Solcreme er et af de mest debatterede emner inden for hudpleje og folkesundhed. Lad os tage det punkt for punkt ud fra videnskabelig evidens. Virker solcreme? Ja, solcreme virker til at beskytte huden mod UV-stråling. Studier viser, at: • Solcreme reducerer risikoen for solskoldning. • Solcreme beskytter mod aktinisk keratose og spinocellulært karcinom (en type hudkræft). • Solcreme kan reducere tegn på hudaldring forårsaget af UV-stråling. • Nogle studier viser en vis beskyttelse mod basalcellekarcinom og malignt melanom (modermærkekræft), men evidensen er ikke entydig. Skal vi bruge solcreme? Det afhænger af eksponeringen. Dermatologer og sundhedsmyndigheder anbefaler generelt solcreme, især hvis man opholder sig i stærk sol eller har lys hud, der let bliver forbrændt. Men solcreme bør ikke være den eneste beskyttelse – skygge, tøj og solhat er også vigtige. Er solcreme giftigt eller har bivirkninger?   Hvad består solcreme af ?   • Kemiske filtre som kan optages i blodbanen, og der er debat om deres evt. hormonforstyrrende effekter. Mange af dem er sikre at bruge. • Mineralske filtre (zinkoxid, titandioxid) regnes som sikrere, da de ikke trænger ind i blodbanen, men der er bekymring for nanostørrelse partikler og indånding (i sprayform). Dette skal derfor anføres på produktet. • Miljøpåvirkning: Visse kemiske filtre kan skade koralrev  hvilket har ført til forbud mod dem i nogle lande (fx Hawaii). Det er muligt at undgå miljøskadende stoffer i solcremer. Hvorfor stiger malignt melanom (modermærkekræft) trods solcremebrug ?   Der er flere mulige forklaringer: 1. Adfærdsændringer: Solcreme kan give falsk tryghed, så folk opholder sig længere i solen end de ellers ville. 2. Øget UV-eksponering: Flere mennesker rejser til solrige steder og opholder sig mere udendørs. 3. Bedre diagnostik: Flere tilfælde af melanom opdages i dag pga. forbedret screening.  4. Sammensætning af solcreme er vigtig: Tidligere solcremer beskyttede primært mod UVB (som forårsager solskoldning), men ikke nok mod UVA, som også kan bidrage til hudkræft. Moderne solcremer er bedre, men mange bruger stadig ikke nok eller påfører det forkert. 5. Frekvensen stiger med alderen: Vi bliver ældre, og den ældre generation i dag havde ikke solcreme til rådighed, da de var unge. Ozonlaget er blevet tyndere og solen dermed mere kraftig med større risiko for udvikling af hudkræft og modermærkekræft. Hvad gør hudlægen ? .. men inden v kommer til konklusionens .. Du spørger sikkert hvad gør jeg som hudlæge - godt spørgsmål!! Jeg har samlet mine favoritprodukter som jeg bruger for tiden til dig og derudover deler jeg min dag og aften rutine med dig, så du kan se hvordan jeg gør.  Vi udvælger kun de produkter vi tror på og som vi selv bruger her på platformen. Læs mere om mig og hvem Gladhud er.. Vi deler løbende vores favoritter og al vores viden både her og i Gladhud webshoppen   Konklusion Solcreme kan beskytte mod solskoldning og visse typer hudkræft, men det bør ikke bruges som en undskyldning for overdreven soleksponering. Der er bekymringer om kemiske filtre, men evidensen er ikke entydig. Den stigende forekomst af malignt melanom skyldes sandsynligvis en kombination af faktorer, hvoraf solcreme kun er én del af ligningen.   -- ..alle billeder er skabt med AI

Forside - blog om overgangsalder
overgangsalder

Min kamp mod overgangsalderen - og hængende hud

Da min hud begyndte at hænge i overgangsalderen – og hvordan jeg tog kampen op Jeg har været så heldig at måtte være med til fagligt at afstemme Anette Poulsen fra Beautyspaces nye bog om huden i overgangsalderen. Den indeholder mange kloge kvinders tips og tricks sammen med en række velsmagende opskrifter på retter der understøtter hele kroppen og huden i overgangsalderen, kreeret af dygtige Ditte Ingemann.   Hvornår kommer man i overgangsalderen? Overgangsalderen kommer til os alle, før eller siden. Hos mig føltes det som om den kom i løbet af natten. En morgen steg jeg ud af sengen på ømme ankler, så mig selv i spejlet og tænkte: Hvem er den trætte dame? Min hud i ansigtet var ikke længere spændstig. Den var blevet sart – ikke længere den klassiske kombinerede hud, jeg havde kæmpet med i årevis. ..Og som en ekstra lille gave begyndte appelsinhuden at vise sig på mine lår. Det føltes som om, min krop var gået i en form for hormonelt oprør.   Men i stedet for at lade panikken tage over, besluttede jeg at tage kampen op – med videnskaben som min bedste ven.      Hvorfor sker det her? Hormonerne spiller med os   Når vi rammer overgangsalderen, sker der en markant nedgang i østrogen – og det er her, problemerne begynder. Østrogen er hudens superhelt. Det booster kollagenproduktionen, holder huden spændstig og understøtter hudens fugtbarriere. Når niveauet falder, mister huden sin elasticitet, bliver tyndere og mere tør. Ikke blot huden men mange af kroppens væv indeholder kollagen incl. muskler og sener.  Hvor meget kollagen mister vi i overgangsalderen? En undersøgelse i tidsskriftet Orthopaedic Journal of Sports Medicine, 2018, har vist, at vi mister omkring 30% af hudens kollagen i de første fem år efter overgangsalderen og dernæst 2% om året resten af vores liv.   Hvorfor får vi appelsinhud? Men hvorfor appelsinhud? Når østrogenniveauet falder, påvirker det også fedtfordelingen i kroppen. Fedtdepoter begynder at samle sig på nye områder – typisk på hofter, lår og mave – og bindevævet bliver svagere, hvilket gør cellulitten mere synlig. Hvad gjorde og gør jeg? Mine trin til en bedre hud.  Jeg gjorde en hel masse ting som kan virke mere eller mindre overskuelige. Det handler nok om at udvælge dem man selv har overskud til og føler mest for. For mit vedkommende satte jeg især ind her: Kosten Træning Hudpleje produkterne  Søvn Her vil jeg fokusere på kostens magi for krop og hud. Selvom jeg har nørdet en del i det er der andre med bedre forstand på kost end jeg, se fx. DitteIngemann Læs mere: Vi har et helt afsnit på vores blog om kost.  Vil du vide mere om en sundere livsstil, f.eks søvn har har vi en samling af artikler til dig her. Og mere om effektiv hudpleje har du denne samling af artikler om det emne.   Hvilke fødevarer understøtter kollagenproduktionen? Det første, jeg gjorde, var at kigge på min tallerken. Jeg begyndte at spise flere fødevarer, der understøtter kollagenproduktionen: • C-vitamin: Findes især i bær, citrusfrugter og broccoli. C-vitamin er en nøglefaktor for kollagendannelsen  • Sunde fedtsyrer: Avokado kan jeg desværre ikke tåle men bl.a. laks og valnødder giver min hud den nødvendige fugt indefra. Omega-3-fedtsyrer reducerer inflammation og støtter hudens struktur og jeg tager dem også som tilskud.  • Proteiner: Jeg fokuserer på at få nok protein til at vedligeholde min muskelmasse imens jeg træner. Kollagenpulver er en fast del af manges morgenkaffe. Selvom forskningen på området stadig er i gang, viser flere studier lovende resultater for hudens elasticitet og fasthed. Jeg har ikke selv prøvet kollagen - endnu. Jeg tager nogle gange proteinpulver på træningsdage.     Hvilke kosttilskud understøtter kollagenproduktionen og velvære i overgangsalderen?   Der er ingen magisk pille, men visse tilskud hjælper. Huden afspejler resten af kroppens tilstand.  • D-vitamin for hudens sundhed og hormonbalance. • Zink, C-vitamin og muligvis kollagenpulver for at styrke huden indefra.  Kalk til knoglerne  Omega-3 som sundt, antiinflammatorisk fedt tilskud  Magnesium til natten for bedre søvn og rolige ben, kan evt. bruges som Epsom-salt i et lækkert fodbad før du skal sove Lysin som evt. forebyggelse mod virus infektioner især hvis du lider af herpes sår   Hvilken betydning har vand for hud og krop? Og hvad med elektrolytter? Vand er hudens bedste ven, især når hormonelle ændringer gør den mere tør. Jeg opdagede hurtigt, at elektrolytter (som natrium og magnesium) var nøglen til, at væsken faktisk blev optaget effektivt i kroppen. Vand skal drikkes jævnt over dagen. Elektrolytter kan købes færdige eller laves selv fx med friskpresset citron og lidt salt. Vær opmærksom på at købe modellen ofte indeholder koffein. Vand og de rette plejende ingredienser hydrerer huden godt i overgangsalderen.    Overgangsalderens hududfordringer  - Hvad siger videnskaben? Videnskaben bekræfter, at det især er kombinationen af faldende østrogenniveau og ændringer i bindevævet, der skaber udfordringer for huden. Men der er også håb. Studier viser, at styrketræning kan øge blodcirkulationen og understøtte hudens elasticitet, og at tilskud som kollagen  og hyaluronsyre kan give synlige resultater  Der er mange tricks til at passe på dig selv og din hud i overgangsalderen. Resultaterne: Hvad skete der så? Det tog lidt tid, men gradvist begyndte jeg at se forbedringer. Min hud i ansigtet fik mere fylde og glød, og selvom appelsinhuden ikke forsvandt helt, blev den markant mindre synlig.   Det vigtigste var, at jeg begyndte at føle mig stærk og veltilpas i min egen krop igen. Hvad er mit råd til dig i overgangsalderen? Så her er mit budskab: Overgangsalderen betyder ikke, at vi skal give op på vores hud eller vores krop. Med de rigtige valg kan vi tage styringen og give både huden og kroppen den kærlighed, de fortjener. Det er aldrig for sent at tune kroppen – og det er altid det hele værd!  

Her er hudlægens favoritter - set på Gladhud.nu  Blog
favoritter

Hudlægens favoritter

Hudlægens hudpleje -favoritter Indrømmet, som hudlæge bruger jeg rigtigt mange produkter. Jeg går efter videnskabeligt orienterede mærker og ingredienser. Jeg får ny viden fra kongresser, artikler og dygtige samarbejdspartnere som f.eks Anette Poulsen fra Beautyspace Når huden ændrer sig med alderen, samt når årstiderne skifter, kan det kræve nye rutiner og nøje udvalgte produkter at holde den sund og velplejet.  Her deler jeg mine bedste råd og favoritprodukter, der arbejder målrettet med udfordringer som tørhed, tab af spændstighed, pigmenteringer og ujævn hudtone.  Mit mål er at hjælpe dig Mit mål er at hjælpe dig med at finde en enkel og effektiv rutine, der styrker din hudbarriere og giver dig en sund, strålende hud – uanset alder. Lad os dykke ned i det sammen. Husk at forebyggelse er bedre end helbredelse.  DU finde alle min favoritprodukter i denne samling. Mine rutiner handler om: Rens/maskler/peeling Beskyttende sera Nærende cremer  Solbeskyttelse Hydrering af hele kroppen Videnstilførsel on-the-go  .. læs videre under billedet ...   Morgen rutine Før jeg går under bruseren veksler jeg imellem forskellige masker der peeler og tilfører fugt. Alt afhængig af hvad min hud har brug for den pågældende dag. Rudolph Cares Acai Facial Scrub Mask- somme tider før jeg går under bruseren under jeg mig selv dette exfolierende naturduftende Oliekram af en ansigtsscrub. Jeg har den også i rejsestørrelse da den er uundværlig på rejsen. Tromborg Enzyme Peeling Facial Mask - en økologisk effektiv og beroligende maske, med enzymer fra kiwi, grapefrugtekstrakt og naturlige jojobakorn, der eksfolierer huden skånsomt, fjerner døde hudceller og forhindrer opbygning af hudirriterende stoffer. Giver huden en sund og smidig glød på et par minutter, klart indsatsen værd. Skin Ceuticals Phyto Corrective Masque - kan bruges både morgen som maske eller under dagcremes ved meget tør hud, eller som fugtende natmaske. Den er en beroligende botanisk gelé-maske, der effektivt køler og lindrer sensitiv og midlertidigt reaktiv hud, samtidig med at hudens naturlige udstråling genoprettes. Masken er beriget med plejende ingredienser som olivenekstrakt, timian, agurkeekstrakt, dipeptid og hyaluronsyre, der styrker hudens forsvar mod skadelige miljøpåvirkninger. I badet Skin Ceuticals Soothing Cleanser - renser uden at udtørre, efterlader huden dejligt blød og fugtet.   Rudolph Cares Softness in a box - I badet er Rudolphs body scrub ( fra denne gaveæske)  fantastisk til at exfoliere og samtidig tilføre nærende pleje. Bodyologist Cream Cleanser Moisturizing Body Wash - vasker effektivt uden at udtørre, tilfører samtidig antioxidanter og blødgører huden. Rudolph Cares Blossom Shampoo - dufter dejligt naturligt og holder håret rent og blødt, velplejet og strålende. Efter badet Skin Ceuticals toner Blemish And Age - sammentrækker mine porer og gør huden frisk og glat at se på.   Skinceuticals C E Ferulic serum inderst - giver frisk glød og er en fantastisk uundværlig antioxidant der beskytter min ansigtshud mod skader   Skin Ceuticals H.A.Intensifier Multi-Glycan er næste step - giver den lækre fugtige fylde min hud har brug for om vinteren.   Rudolph Cares The Gua Sha (Glassten) - hvis jeg har tid forkæler jeg mit ansigt med ekstra glød, øget blodcirkulation samt afslappede muskler med min smukke dekorative gut sha håndlavet i Danmark af genanvendt glas. Den virker lymfedrænerende og virker fantastisk på hævede øjne.   Rudolph Cares Acai All In One Moisturizer kommer i øjeblikket på som min daggreme - indeholder bio-retinolet RetinART som er udvundet fra en alge og kan hjælpe mod fine linjer, rynker og hyperpigmentering, styrker hudbarrieren og gør huden jævn og blød. Selvfølgelig Beautyspace Ansigtsbeskyttelsen SPF 25 - jeg bruger solcreme året rundt, om vinteren er denne lækker og sufficient da den indeholder  SPF faktor 25, A-vitamin, Zink til min antydning af rosacea samt er en smule tintet og overraskende nærende for min tørre vinterhud.   om sommeren supplerer jeg med faktor 50 ovenpå og her er min absolutte yndling Skin Ceuticals Advanced Brightening Defense SPF50 der efterlader huden med et lille skin af perlemor.   Rudolph Cares Softness in a box - efter badet er cremen fra boxen til kroppen og To The Rescue Balm til læber ( også i boxen)  og tørre områder et must have til vinterens eller helt generel beskyttelse mod udtørring. Rudolph Cares Deo Duo Box - denne deo er min virkelig  yndlings og jeg elsker at der er 2 i boksen så jeg ikke pludselig er løbet tør. Formlen er baseret på naturlig krystal (potassium alum), som neutraliserer lugt, mens økologisk kamille, sheasmør og aloe vera beroliger og plejer den sarte hud under armene. Vand - AYA&IDA drikkeflaske - jeg har altid en drikkeflaske med mig på farten da vand skal drikkes hyppigt for at kunne optages og holde os hydrerede. Denne drikkeflaske holder dine drikkevarer kolde i 24 timer og varme i 12. Flasken er fremstillet i 1. klasses fødevaregodkendt rustfrit stål 18/8, både indersiden af låget og selve flasken, og den hverken afgiver eller modtager smag Beautyspace Bedre Hud i Overgangsalderen (BOG) - denne er i øjeblikket med mig som læsestof i toget på vej til klinikken. Jeg er selv med i bogen, der er skrevet af Anette Poulsen fra Beautyspace. Det er en banebrydende bog om hudens forandringer i overgangsalderen. Denne første målrettede guide sætter fokus på, hvordan mad og hudpleje kan hjælpe med at skabe balance i en periode præget af hormonelle forandringer. Hvad gør du, når din hud pludselig ændrer sig radikalt? Når den føles som en voksenteenagehud – bumset, tør og fedtet på én gang? Læs hvad videnskaben siger og find ud af hvad der reelt kan hjælpe dig.     Aften rutine Dermaknowlogys FACE 62 Micellar Water - er I øjeblikket min yndlings rensevand da den er mild, ikke udtørrende, udviklet af en dansk hudlæge, tåles af alle jeg har mødt også patienter med atopi, effektiv da den fjerner al byens snavs og make-up på en vatrondel uden vand eller sæbe. Skin Ceuticals toner Blemish And Age - sammentrækker mine porer og gør huden frisk og glat at se på, den bruger jeg igen om aftenen. Beautyspace Ansigtsgløden Serum - min yndlingsserum til natten idet den er spækket med hyaluronsyre og niacinamid samt PHA så den peeler og fugter uden at irritere. På dage hvor jeg bader om aftenen efter træning ryger den på hele kroppen. Beautyspace Ansigtscremen - også til natten skal min hud, som er i overgangsalderen, have glæde af kollagenstimulerende A-vitamin som jeg også bruger på kroppen på træningsdage. Den forebygger aldrende hud, pigmenteringer og genopretter hudens vitalitet, indeholder max. tilladte koncentration af 2 effektive ikke irriterende A-vitamin former Hydroxypinacolone Retinoate og Retinyl Palmitate. Rudolph Cares Acai Facial Oil - når min hud er ekstra tør bruger jeg enten denne blødgørende fugtisolerende olie ovenpå Ansigtscremen ..eller også den danske miljøbetænksomt producerede Yrolis Hydrate Overnight Leave On Mask - som efterlader huden lækkert blød og velfugtet. Så er både min hud og jeg klar til en god nats søvn :)  

Blog om sukker - Forside - set på gladhud.nu
Sukker

Hudens søde fjende - Sukker

Sukker og huden – din søde fjende Sukker smager fantastisk og giver masser af energi – perfekt, hvis du skal ud og løbe en tur eller træne hårdt. Men når vi hygger i sofaen med slik og kage, bliver sukker hurtigt en lidt tvivlsom ven. Det giver nemlig et hurtigt blodsukker-boost, som kort tid efter styrtdykker. Resultatet? ..Træthed, sukkertrang og endnu en tur i den onde cirkel. Inden vi ser os om, er energien brugt, og overskuddet til træning og sunde valg forsvinder. Og ja, aftenen kan nemt ende med en pizza fra det lokale pizzeria.  Kender du lige som mig også det ?? Hvor gemmer sukkeret sig? Overraskende mange steder! Selv frugt og søde grøntsager indeholder sukker – dog i en sundere og mere naturlig form. Men hvad med de “usunde” sukkerkilder? Jeg plejer at sige til mine sukkerglade patienter: “Hvidt er skidt”. Tænk på hvide fødevarer som pasta, ris, og til en vis grad kartofler – alle sprængfyldte med simple kulhydrater, der lynhurtigt bliver til sukker i kroppen. Selv frugtyoghurt kan være en skjult sukkerbombe! “Hvidt er skidt”   Hvordan påvirker sukker huden? Stivnet kollagen Sukkerets effekt på huden kaldes glykation. Det lyder måske teknisk, men forestil dig det sådan her: Sukkeret “karamelliserer” dit kollagen (det protein, der holder huden stærk og elastisk). Når kollagenet bliver stift og uelastisk – ligesom karamel – mister huden sin smidighed. Resultatet? Grov, rød og uren hud, hormonelle udbrud som bumser, og ikke mindst tidlige aldringstegn som rynker og slap hud.   Eksperternes mening om sukker og hud Ifølge skønhedsguruen Ole Henriksen er sukker hudens værste fjende. Han forklarer, at sukker nedbryder bindevævet og gør huden sart og aldrende. Sjovt nok har han altid en pose puddersukker stående i køkkenet – men kun til en hjemmelavet sukkerskrub! Hans opskrift: • 5 spsk. puddersukker • 5 spsk. avocadoolie • 1 spsk. stødt muskatnød • 10 dråber æterisk lavendelolie Bland det hele sammen, skrub ansigtet blidt, og få en fornyet glød.  Den svenske læge Helena Nyblom advarer også mod sukkerets aldrende effekt. Sukker binder sig til proteiner i vores celler og DNA samt svækker deres funktion – især i huden, hvor det nedbryder kollagen.     Har du kagehud ? Endelig understreger dermatolog Janne Touborg, at sukker kan have en indirekte effekt på hudens udseende. Kvinder med en sukkerholdig kost har ofte en livsstil, der generelt påvirker huden negativt. Deres hud kan af kendere spottes som “kagehud” (ifølge  den amerikanske hudlæge dr. Nicolas Perricone).  Til gengæld kan et højere indtag af C-vitamin og mindre fedt og sukker give huden et sundere og yngre look.   Vi har skrevet en række artikler om sund kost der fremmer sund hud på vores blog Du kan også læse Beautyspace Anette artikel her om Hud der er ramt af sukker     Bottom line?   Sandheden er lige så bitter (eller sød?) som den ser ud: sukker gør ikke just underværker for din hud. Skru ned for sukkeret og op for de sunde valg – både for din huds og din krops skyld! Og hvis du har svært ved at give helt slip, kan du jo altid lave en sukkerskrub og forkæle din hud med lidt kærlig omsorg.    

konference - hudlæger - set på gladhud.nu
Kongres

Rapport fra Hudlægernes kongres

Rapport fra Hudlægernes kongres   Jeg har lige været på den årlige hudlæge kongres for alle danske hudlæger - her er et lille indblik. Som alle andre læger skal hudlæger også holde sig up to date med nyeste viden. Kongres deltagelse i og udenfor Danmark er een af midlerne.     Vi er så heldige i et lille speciale som dermatologien at kunne møde størstedelen af vore danske kolleger og samarbejdspartnere på Munkebjerg Hotel ved Vejle i januar. Der er både smukt lige ud til vandet, god mad og perfekte rammer for masser af spændende lærerige foredrag og at udveksle erfaringer med de andre hudlæger. ..SAMT teste lækre cremer og prøve nyt laser- og andet gear af.  Igen i år var der et fantastik  alsidigt lærerigt videnskabeligt program. Særligt interessante fandt jeg foredragene omkring aldring, hvad compassion er og hvordan vi implementer det i vores daglige arbejde samt hvilke ekstra tiltag vi kan gøre for yderligere at beskytte os mod solskader og hudkræft. Jeg blev scannet i et meget afslørende kamera-device som med forskelige typer lys kunne afsløre ALT i mit ansigt lige fra pigmenteringer, rødme, hudstruktur over rynker og fine linier til substanstab i huden. Det smarte i det er at man ret tydeligt kan se hvilke områder i huden det er værd at arbejde på og med hvilke midler. Med andre ord om gode produkter kan gøre det eller der skal kradsere midler såsom karlaser, CO2-laser, botox, fillers eller kirurgiske procedurer i brug, alt afhængigt af hvor drastisk man vil gå til værks.   Den vigtigste læring Aldring: Fotoaldring i huden forebygges ved at undgå eller passe på i solen Fotoaldring i form af rynker og hyperpigmenteringer i huden kan bedres ved fast brug af tretinoin 0,1% creme fast i 40 uger, der øger dannelsen af kollagen i huden ( du kan læse om Tretionin og A-vitamin her ) Yngre udseende personer bliver ældre Kvinder fra familier der lever længere har lavere blodtryk og ser yngre ud Aldring opstår pga. inflammation, kaldes inflammaging ( læs evt. mere om aldring i denne artikel ) og skyldes bl.a. akkumulering af aldrende celler Aldringens hastighed kan mindskes ved at vedligeholde autofagi,  som er kroppens nedbrydning af aldrende celler Autofagi styrkes af sund livsstil med God søvn Kalorieunderskud eller intermitterende faste Sund kost fortrinsvist plantebaseret Moderat intensitets træning   Blue zone karakteristika (hvor folk bliver meget gamle): Fysisk aktive Har et formål som inkluderer fællesskab, familie og sociale arrangementer Sover godt Spiser plantebaseret og til 80% mæthed Moderat alkohol indtagelse og ikke i timerne op til sengetid Compassion Compassion er forskellig fra empati.   Empati - “Jeg føler med dig” Compassion - “Jeg holder dig” I disse tider er det værd at bemærke, at studier viser Botox indsprøjtninger i panden ændrer hjerneaktiviteten koblet til følelser og dermed kan mindske evnen til at vise og føle empati.  (Læs min artikel om Hudforyngende indgreb bl.a. botox og fillers)   Lægekunsten går ud på at indgyde tillid, håb og positive forventninger i patienten, Placebo-effekten. Samt undgå negative forventninger til bivirkninger af ellers uskadelige stoffer eller manglende tro på god effekt af virksomme stoffer, Nocebo-effekten. Krop og sind har en stor evne til at hele sig selv, men det skal ofte induceres af en anden person. Alene forventningen om et godt liv som ældre giver 7 år mere som rask person. Som behandler skal man kunne se der er lidelse til stede og føle motivation til at lindre lidelse. En person hvis hjerne er i stand til at dæmpe smerte, når hjælpen er til stede, har en fordel i forhold til en person, der ikke kan dette. Ved at yde compassion undgår lægen selv at blive udbrændt, folk bliver mere venlige, patienter klager ikke, der kommer mindre stress, mere mening med livet, behandlingen virker bedre og det er helt gratis. .. Det er helt fantastisk!   På Harvard mente 56% af lægerne, at de ikke havde tid til compassion. Ved studier fandt de ud af at det tog ca. 40 sekunder ekstra pr patient!   Sindet kan optrænes til compassion fx. vha. meditation med fokus på åndedræt, krop, tanker og følelser, med fokuseret og åben bevidsthed.  Meditation Jeg har selv med god effekt mediteret i mange år efterhånden med Andy Puddicombe som jeg så en Ted Talk (Take Ten) med for en del år siden i appen Headspace. Det kan jeg absolut anbefale dig at prøve. En hurtig aktivering af det parasympatske nervesystemet (giver ro, nedsat puls) er en hurtig dyb indånding og så lige en ekstra indånding, efterfulgt af en ekstra lang og langsom udånding som et langt suk. Jeg har skrevet en kort artikel om meditation og mindfulness du kan læse.  Psyken Psyken spiller en stor rolle for sygdom og sundhed, vi kan via psyken påvirke vores evne til at modstå stress, kulde og sygdom. (Læs fx. Om The Ice Man Wimm Hoff og hans vejrtrækningsmetoder  ) Vaner Vi bliver de vaner vi har. Nye vaner har større chancer for at implementeres i dit liv hvis du gør dem på samme tid hver dag og gerne kobler dem til andre ting, du i forvejen gør. (Læs fx. Om dette i Atomic Habits.)   Hudkræftdatabasen I Danmark indberetter vi al hudkræft og modermærkekræft til en database. Det er der kommet meget ( undskyld udtrykket)  "spændende" brugbar viden ud af. Vi har bl.a. fundet ud af, at vi har fejlet mht forebyggelse af hudkræft og solskader - oplysningskampagner, solcreme, solhat og skygge er ikke tilstrækkeligt. Hvad gøre vi for at forebygge solskader og hudkræft? Nyt placebokontrolleret studie, det første af sin slags, viser at HPV vaccination på patienter med mange aktiniske keratoser, solskader (AK) reducerer antallet af AK’er efter en 12 måneders periode. Det er disse solskader der kan videreudvikle sig til hudkræft. Der er også udviklet en vidensbank over fotobeskyttende stoffer incl. vitaminer. Studier viser at gentagne behandlinger af solskadet hud med fraktioneret CO2-laser  udsætter dannelsen af placecellekræft, SCC, samt forhindrer klinisk og subklinisk fotoskade på huden. Hvis du vil et spadestik dybere er her en videnskabelig artikel om fraktioneret Co2 laser Og så måske noget der deler vandene. Der er i øjeblikket gang i politiske tiltag for at indføre aldersgrænse på solarier på 18 år. Men måske meget fornuftigt med tanke på antallet af hudkræfttilfælde pt.  

blog om botox fillere
Behandlinger

Hudforyngende behandlinger

Hudforyngende behandlinger   Hvem vil ikke gerne holde sig ung og rask for evigt eller, i det mindste, så længe som muligt? Vores udseende og generelle sundhedstilstand betyder meget for vores livskvalitet.    Hvilke hacks er der til at holde sig ung og frisk? I dag findes der en lang række muligheder for hacks på bl.a. livslængde og bevarelse af fysisk ungt udseende. Lige fra kolde bade, vejrtrækningsøvelser, fødevarer, tilskud, over specielle motionsformer, søvnhacks, lysapparater, meditation, mindfulness, sera, cremer, lasere, injektioner i huden, til kirurgiske interventioner. Mange af emnerne har vi behandlet på vores blog her på Gladhud.nu Hvad er longevity? Longevity er blevet hvermandsinteresse. Det handler om at holde sig i live så længe som muligt og fremfor alt at øge sit healthspan, dvs. det antal år hvor man er sund og rask. Mht longevity er der mange bud fx. fra Emil Thorup der lige har skrevet en bog om emnet, den ekstreme Bryan Johnsson samt mange andre mere eller mindre kendte eksperter på området som dukker op hvis man googler emnet. Mange longevity hacks kan man sagtens implementere i sit eget liv hvis man har lyst til at prøve. Jeg er selv lidt i gang ..uden at være ekstrem overhovedet. Der kommer en artikel senere på året om mine egne forsøg med dagslysbriller, blålys-skærmbriller, kost osv Hvilke hudforyngende behandlinger findes der? Denne uge har jeg udtalt mig til Børsen Weekend (bag betalingsmur). Vinklen var prisen på kosmetiske ansigts behandlinger, altså prisen for at få lavet diverse behandlinger såsom brynløft, profilho, skinbooster, ultherapy, micro needling, botox, filler og laser. Jeg blev bedt om at udtale mig om, hvorvidt der er en anden pris end den økonomiske. I dette oplæg vil jeg fortrinsvis koncentrere mig om fillers og botox injektioner i huden. Jeg skal nævne jeg ikke har praktisk erfaring med andet end lasere og lysbehandlinger, hverken personligt eller professionelt. Jeg har heller ingen holdning til hvad man skal bruge og ikke bruge, jeg ønsker blot at folk kan vælge deres behandling på et oplyst grundlag.      Hvad sker der når vi ældes? Når vi ældes får vi først fine linier i huden og med tiden dybere rynker, mere slap hud, mindre elastisk hud, mindre fylde i huden, mindskede fedtdepoter og muskelmasse/bindevævstykkelse evt. med pigmenteringer og store porer. Tidens tand har gjort sit indhug i vores visitkort til verden, vores ansigt og vores krop. Værst rammes ansigtet der dagligt udsættes for solens uv-stråler, forurening og vores livsstil måske med rygning, alkohol, stress og for lidt søvn.  Hvad kan vi gøre med rynker pga ældning af huden? Hvis rynker skyldes en ældet hud, kan de behandles med laser, lys eller peels.  Hvad er fraktioneret CO2-laser? Til rynket ældet hud er fx. fraktioneret CO2-laser en effektiv behandling med god effekt og sparsomme bivirkninger. CO2-laseren har jeg selv stor erfaring med. Hvad er ablativ laser? Ved ablativ laser brændes hele hudoverfladen ned med en laser, med det formål at få en ny friskere hud frem, med færre rynker, fine linier, solskader og pigmenteringer. En mere stram yngre udseende hud.  Hvad er bivirkningerne til ablativ laser? Ablativ laser er sikker og effektiv, med samme bivirkningsprofil som fraktioneret CO2-laser men af lidt sværere grad. Bivirkningerne kan være vedvarende rødme af huden, hyper- eller hypo pigmentering, infektioner, arvævsdannelse, acnelignende udbrud, fremkomst af milier, ved brug tæt på øjet ectropion hvor nedre øjenlåg hænger så slimhinden vender udad.  Hvad hvis rynkerne skyldes mindsket fylde?  Hvis rynkerne skyldes mistet fylde, kan de behandles med en filler.  Vævsfyldere såkaldte ”fillers”, kan genskabe hudens tabte volumen og tilføje elasticitet og fugt. Fillers kan udglatte furer/rynker og give volumenforøgelse fx. på kindbenene hvor proportionerne i ansigtet formes og løftes. Læber som er skæve eller meget smalle, kan rettes op. Hvilke typer fillers findes der? • De nedbrydelige • De halv-nedbrydelige • De ikke-nedbrydelige Hvad er nedbrydelige fillers? De består af hyaluronsyre, som forekommer naturligt, især i kroppens bindevæv, og som binder væske og dermed giver fylde, hvorved folder og furer udglattes. Behandlingen holder 3-12 måneder idet hyaluronsyre omsættes naturligt i huden. Afhængigt af fillerens natur kan nogle typer godt ses i huden flere år efter de er lagt.   Hvad er halv-nedbrydelige fillers?  Disse giver fylde ved at stimulere huden til at danne bindevæv, det nye bindevæv kan forskubbe sig og give ujævnheder eller knudedannelse i huden. Hvad er ikke-nedbrydelige fillers?  Disse giver fylde ved at danne arvæv. Som ved anden arvævsdannelse kan denne bliver for kraftig og dermed give fortykket knudret evt. misfarvet hud.  Hvilke almindelige bivirkninger kan der være til fillers? De almindelige i op til 10% af behandlingerne er blå mærker, rødme, ømhed nogle dage. Evt. ujævnheder i deponeringen af filleren eller overkorrektion af rynken hvilke svinder i takt med at filleren absorberes. Hvilke ikke almindelige bivirkninger kan der være til fillers? Op til 10 ud af 1.000 behandlinger kan give flere måneder varende rødme i huden. Hvilke sjældne bivirkninger kan der være til fillers? Op til 10 ud af 10.000  behandlinger kan give infektion med risiko for dannelse af bindevævsknuder under og i selve huden. Hvis en arterie fyldes med filler kan huden dø i det behandlede område.  Hvilke yderst sjældne bivirkninger kan der være til fillers? Hvis en arterie fyldes med filler, og det transporteres ind bag øjet, kan der opstå blindhed. Der er på nuværende tidspunkt indrapporteret ca. 100 sager af blindhed på verdensplan ud af måske 100 millioner behandlinger.  De farligste områder for disse alvorlige komplikationer er næse, bekymringsrynke og mørke rande under øjnene.  Derudover er der flere tilfælde af lidt mindre alvorlige - omend meget generende - komplikationer som blodpropper i huden, som ubehandlet kan give sårdannelse. Hvordan fjerner man rynker som skyldes kraftig muskelaktivitet? Hvis rynkerne skyldes kraftig muskelaktivitet kan de behandles med botulinumtoksin. Hvad er botox? Botulinumtoksin kaldes populært kaldet for 'botox’, og har muskelafslappende effekt.  Det anvendes fx. ved muskelspasmer hos sclerose patienter.  Kosmetisk anvendes botox hyppigt i bekymringsrynken mellem øjnene, på kragetæerne mellem øjne og ører samt til smil med meget synligt tandkød som også kan bedres.  Hvilke almindelige bivirkninger kan der være til botox? Bivirkninger relateret til brugen af botulinum toxin i kosmetisk øjemed er få, oftest forbigående og relateret til selve injektionerne, hvor der kan ses let rødme, hævelse og hæmatomer. Derudover ses bivirkninger primært som følge af forkert injektionteknik med fejlplacering, som f.eks. ved behandling omkring munden, hvor der er risiko for let hængende mundvige og læber. Øjenlågs ptose (hængende øjenlåg) ses langt overvejende hos kvinder og kan forebygges ved at sikre at man injicerer botulinum toxin minimum 1 cm over øjenbrynene. Ovennævnte symptomer svinder dog altid spontant lidt efter lidt, som regel efter en måneds tid. Alvorlige allergiske reaktioner i form af anafylaktisk shock ses uhyre sjældent og kræver hurtig behandling. Hvilke langtids bivirkninger kan der være til botox set med en neurologs eller neurofysiologs briller? En enkelt artikel på PubMed fra 2023 ser på langtidseffekten af botox udfra et neurofysiologisk synspunkt.  I denne artikel efterspørges flere videnskabelige undersøgelser af langtidsbivirkningerne af botox injektioner i ansigts muskulaturen. I artiklen er det angivet at botox ofte anvendes udover de anbefalede 2 år hvilket kan resultere i atrofi  (vævsdød) af de påvirkede ansigtsmuskler (og evt. omgivende muskler pga diffusion af botox til disse) pga permanent skade på nerven. Dette kan være et problem når sygdomme med nervelednings problemer skal udredes. Formålet med artiklen er at opfordre alle neurologer og neurofysiologer til at spørge alle deres patienter om de tidligere har fået indsprøjtet botox. “Keeping up appearances: Don’t frown upon the effects of botulinum toxin injections in facial muscles” Hvad hvis man har fået en bivirkning? Behandlingsstederne er meget professionelle og ved hvad der skal ske.  DDS (dansk dermatologisk selskab) har også udarbejdet en klinisk vejledning for håndtering af bivirkninger og komplikationer til filler- og botulinum toksin behandling. Læs evt. mere hos Beautyspace om botox og fillers.  

Psykodermatologi -set på gladhud.nu
Psykodermatologi

Psykodermatologi

Hvad er Psykodermatologi ?   I min hudlæge praksis i Roskilde oplever jeg dagligt hvordan huden påvirkes af hvordan vi har det. At stress, skilsmisser, eksaminer, sygdomme og andre livsbegivenheder igangsætter eller forværrer hudsygdomme, vi i forvejen lider af.   Hvorfor påvirkes huden af hvordan vi har det og af vores stress niveau?   Hvis vi ser på vores udvikling i fostertilstanden er dette ikke så mærkeligt. I fostertilstanden består vi af 3 lag - Ektodermen, mesodermen og endodermen. Ektodermen danner organer og strukturer, der har forbindelse med omverdenen, dvs det centrale og perifere nervesystem, huden med hår og negle, følecellerne i øre, næse og øjne samt hudens kirtler. Dvs. huden og nervesystemet er lavet af de samme celler.   Hvad siger forskningen? En artikel på Pubmed* fra 2021 beskriver hvordan sindet påvirker huden og hvordan vi bør medtage sindet i behandlingen af visse hudlidelser. Ved stress frigives bl.a. stresshormonet cortisol samt neuro peptider. Disse har mange virkninger fx. øget inflammation i huden, kløe, nedsat hud barriere nedsat sårheling og nedsat immunfunktion i huden.  Mind body terapi fokuserer på dette samspil mellem hjerne/mentalstatus og krop.  Behandlinger såsom fx. meditation, biofeedback og hypnose kan bedre visse hudsygdomme selvom der mangler flere kontrollerede kliniske forsøg på området.   *Stress and Skin: An Overview of Mind Body Therapies as a Treatment Strategy in Dermatology, Dermatol Pract Concept 2021.     Hvad er fysiske tegn på stress? Mange mennesker lider af stress i højere eller mindre grad. Ofte uden af vide det. Fx. kan stress give søvnproblemer, øget brug af stimulanser, øget madindtag eller appetitløshed, nedsat fysisk aktivitet, ligegyldighed over for eget udseende, neglebidning, distancering fra andre, øget sygefravær. Langvarig stress er en uhensigtsmæssig tilstand og en risikofaktor for udvikling eller forværring af sygdom.   Hvordan påvirkes huden af stress og hvordan vi har det? Psykisk stress kan forstyrre den epidermale barriere – altså det øverste lag af huden, der holder på fugten og beskytter os mod skadelige mikrober. Samt nedsætte hudens evne til at reparere sig selv, ifølge kliniske studier af raske mennesker. Huden bliver mere tør, rød og følsom.    Kan stress udløse eksem? [Mange mennesker oplever, at stress, træthed og manglende energi kan udløse nyt eksem og forværre tegn på allerede eksisterende eksem. Der kan opstå en ond cirkel hvor stress påvirker huden, og når huden er synligt påvirket øges stressniveauet.   Kan stress medføre rosacea og psoriasis? [Stress kan forværre hudsygdomme som rosacea  og psoriasis pga øget tendens til rødme og inflammation. Både rosacea og psoriasis er inflammatoriske tilstande der påvirkes meget af hvordan vi har det i øvrigt.   Kan stress give bumser? En anden virkning stress har på huden er, at den kan give bumser. Stress kan få akne  til at blusse op, og den kan give udslæt og stressbumser ud af det blå. Ved at være under konstant pres svækker vi kroppens evne til at hele og bekæmpe infektioner.   Kan stress give rynker? Kronisk stress kan nedbryde kollagen og elastin, som giver huden dens fasthed og elasticitet. Dermed ældes huden hurtigere og får os til at se gamle ud før tid.   Hvordan beskyttes huden mod stress? Stress kan fx. bedres ved massage som du også kan give dig selv fx. imens du smører fed creme på huden efter badet med lange, rolige bevægelser. Det lyder enkelt, men det kan være ret effektivt. Når du har direkte hudkontakt, frigiver kroppen oxytocin og serotonin. Disse hormoner er ansvarlige for velvære og glæde, og når du skal håndtere stress kan disse hormoner få dig til at føle dig bedre tilpas.   Hvordan behandles stresset hud? Det er ikke et quick fix at få pæn rolig hud efter eller under en omgang stress. Eksemet blomstrer, rosacea bryder ud med røde papler, psoriasis plaques blusser op og bliver røde og skællende, bumserne forværres og de behandlinger, der plejer at virke, kommer måske pludselig til kort.   Her er et par råd til ting du selv kan gøre. Du kan prøve at ændre din kost idet visse fødevarer kan give udbrud på huden. Let at huske er at “hvidt er skidt”. Prøv at skære ned på pasta, hvide ris, sukker, hvidt brød og mættede eller transfedtsyrer. Drik masser af vand og undgå sukkerholdige drikkevarer. Ved acne kan det hjælpe for nogen at reducere mængden af mælkeprodukter.     Yderligere råd til at forebygge stress i dit privatliv Prøv at planlægge din tid og indlæg pauser i dagen. Brug tid på noget, der gør dig glad. Dyrk masser af motion. Få en god nattesøvn. Overvej om du kan have glæde af meditation eller afspænding.  

blog om psoriasis - hudlæge - set på gladhud
Psoriasis

Alt om Psoriasis: Symptomer, udløsere & behandlinger

Hvad er psoriasis? Psoriasis er en til tider arvelig inflammatorisk tilstand forbundet med vores immunsforsvar, hvor hudoverfladen er umoden/ufærdig og derfor rød og skællende.  →. Du finder Gladhuds udvalg af produkter til  psoriasis her   Hvordan tester man for psoriasis? Lægen foretager en klinisk undersøgelse, går hudoverfladen igennem og kigger efter nogle af de karakteristiske tegn på psoriasis med velafgrænsede, røde, fortykkede, skællende elementer. Hvis ikke hududslættet passer på de karakteristiske tegn, kan der tages en vævsprøve.   Hvad kan udløse psoriasis? Mange patienter udvikler psoriasis i forbindelse med en oplevelse, der stresser kroppen fysisk eller psykisk. Mange får fx deres første udbrud i forbindelse med en halsbetændelse eller en livskrise såsom en skilsmisse.   Hvad er symptomerne på psoriasis? Den hyppigste form for psoriasis viser sig med meget velafgrænsede røde, skællende pletter på huden. Ofte med hvide stearinagtige skæl. Når skællene løsner sig eller kradses af, ses bittesmå punktformede blødninger nedenunder. En psoriasisplet kan være fra dråbestørrelse (guttat) til håndflade store elementer (plaques, udtales plaks). Psoriasis kan også være rød og glat når den sidder under bryster, i lysker eller mellem baller (invers psoriasis). Neglene kan have karakteristiske negleforandringer.         Kan psoriasis sidde i ansigtet? Sebo-psoriasis kommer som røde, skællende pletter i de områder, hvor du også får skæleksem, se seboroisk eksem, ansigt. Det vil sige oftest i hårbund, panden, bag ørene, i ansigtet og på brystet. Sommetider, skal der suppleres med svampebehandling for at få udslættet i ro.   Hvad er mild psoriasis? Hvis man har psoriasis på mindre end to procent af kroppens overflade, betegner man det som mild psoriasis. Ved mild psoriasis finder man typisk isolerede psoriasispletter i områder som albuer, knæ, hænder, fødder og hårbund.   Sidder psoriasis også inde i kroppen? Psoriasis på huden kan hos få hænge sammen med metabolisk syndrom. Der er let øget risiko for forhøjet blodtryk, for højt fedtindhold i blodet, blodpropper, sukkersyge og psoriasis gigt i leddene.    Hvordan ved man om man har psoriasis gigt? Hvis du har hævede ømme yderled på fingre og tæer, smerter i ryg og lænd eller smerter i leddene i arme og ben og måske samtidig psoriasis på huden eller negleforandringer skal du overveje om du har psoriasis gigt. Du kan godt have psoriasis gigt uden at have synlig psoriasis andre stedet i kroppen, det sker hos 3 ud af 10.   Hvorfor får man psoriasisgigt? Ved psoriasisgigt sætter betændelsen sig ofte i og langs senerne i for eksempel fingeren og gør hele fingeren tyk. Gigtformen er ligesom med psoriasis forbundet med vores genetik og med immunforsvaret. Psoriasissen, eller den inflammation der udløser sygdommen, går så at sige i leddene.   Hvordan får man psoriasis væk? Psoriasis er en kronisk sygdom og der findes ingen helbredende behandling. Til gengæld findes der en række behandlinger, der kan få hudgenerne og sygdommen i ro. Du kan selv gøre meget ved at smøre din hud dagligt med bl.a. fede cremer. God creme nedsætter antallet af psoriasis udbrud samt sværhedsgraden af disse, et eksempel er Faaborg Pharma Helo PSO creme med fugtgivende ingredienser til tør og skællende hud.   Hvordan behandler man psoriasis? Man behandler sin psoriasis med receptpligtige cremer gerne en blanding af hormon og D-vitamin, typisk x1 dagligt til huden er glat så x2/uge nogle uger. Ved skæl eller psoriasis i hårbunden supplerer man med en (skæl)shampoo x1-2/uge fast. Psoriasisforeningen anbefaler en shampoo, der er specielt udviklet til hud med tendens til psoriasis, såsom Ducray Kertyol PSO Shampoo (dog ikke i vores sortiment ). Denne shampoo løsner tykke skæl og dæmper samtidig rødme og kløe.   Hvad skal jeg undgå at spise når jeg har psoriasis? Du kan med fordel undgå sukkerholdige fødevarer. Det gælder både slik, sodavand, lyst brød, kager og meget andet som indeholder store mængder sukker. Alkohol, kaffe og tobak bør du så vidt muligt også undgå. Disse tre ting stresser alle kroppen, og det kan forværre et psoriasisudbrud.   Hvad sker der hvis man ikke behandler sin psoriasis? Ubehandlet psoriasis kan genere pga kløe, skæl og rent kosmetisk. Desuden tyder det på, at en optimal behandling kan forebygge udvikling af de følgesygdomme, der rammer op imod hver anden med psoriasis.    

Hudlægens bøn Beautyspace
acne

Ekspertens bøn: Forældre til unge med akne skal lytte til hudlægerne

Ekspertens bøn: Forældre til unge med akne skal lytte til hudlægerne   Du kan også finde artiklen på beautyspaces artikel univers Hudlæge Tina Holst Larsen oplever igen og igen forældre til unge med akne, der insisterer på at gå direkte til den mest kradse behandling – og som ikke vil finde sig i at få andet at vide. Derfor har hun en bøn til forældrene: Lyt til fagkundskaben. Først og fremmest: Lad være med at vise dit barn, at du synes, hans eller hendes hud er et problem for at opnå medicinsk behandling. Tag i stedet barnets gener alvorligt, vær støttende og vid, at akne ikke er noget, man behøver leve med. Der findes løsninger – også uden medicin.   ’Ingen skal finde sig i akne’ er et udsagn, du ofte har hørt på Beautyspace.dk, hvor vi de senere par uger har været omkring både gynækologens opsang i forhold til prævention, der ligefrem giver akne, og hudlægens løsning på ar efter akne.     Når det gælder effektiv behandling, tænker mange straks på medicinsk behandling med såkaldt Isotretinoin. Blandt unge bare kaldt aknepillen. Helt enkel er den vej dog ikke, og der er ifølge hudlæge Tina Holst Larsen en ny tendens, der gør hendes job vanskeligt. Nemlig at forældre til unge med akne ikke vil lytte til hudlægernes råd, hvis de ikke vil udskrive Isotretinoin som det første. Det har jeg kort talt med hende om: Du fastslår, at Isotretinoin langt fra er for alle. Hvem er det specifikt for? Isotretinoin kan udskrives af speciallæger i hudsygdomme og læger ansat på dermatologiske hospitalsafdelinger. Stoffet er beregnet til patienter med svær cystisk eller ardannende akne, som ikke responderer på anden behandling. Anden behandling kan være smøring med diverse lokale midler samt tabletbehandling med Tetracyklin. Der er naturligvis patienter, der får Isotretinoin som det første uden at have prøvet andet først, hvis deres akne klinisk er på vej mod at blive svær eller give ar. Hudlæger har de seneste år øget udskrivningen af Isotretinoin, bl.a. fordi der nu er større viden om de negative psykiske effekter af akne. Men også fordi alternativet Tetracyklin er et antibiotikum, hvor man er nødt til at overveje risikoen for resistens, selvom det ikke er den antibiotiske, men den antiinflammatoriske effekt man går efter i akne-behandling.   Er folk ikke tilstrækkeligt opmærksomme på bivirkningerne? De almindelige bivirkninger ved Isotretinoin kender de fleste. Det kan være midlertidig forværring af akne, tør hud og slimhinder, øjenbetændelse, hårtab, kløe, næseblod, muskel-ledsmerter. Der er også – selvom det er sjældent – fundet forhøjet fedtindhold i blodet og påvirkning af leveren, hvilket er grunden til, at man ikke må drikke alkohol under behandlingen. Man må heller ikke blive gravid under behandlingen, og hvis det skulle ske, tilrådes det at få abort, da graden af A-vitamin i behandlingen, vil skade fosteret. Desuden er der en lille risiko for depression, så man skal være ekstra forsigtig ved behandling af patienter med tidlige tegn på depression. Men selve akne kan også give dårligt selvværd og depression, så det er en hårfin balance. Somme tider er der behov for supplerende behandling hos en psykolog eller psykiater, og her er ventetiderne desværre meget lange. Du oplever i stigende omfang ubehagelige episoder i forhold til patienter og Isotretinoin. Hvordan?  Jeg oplever oftere og oftere i min praksis, at en del patienter tror, det er en bolsje-butik, hvor de selv kan vælge, at de vil have Isotretinoin. De har svært ved at forstå og acceptere de faglige argumenter for, at andet skal prøves først, især ved mild akne. De fleste kender nogen, der har fået perfekt hud efter Isotretinoin, og det passer godt ind i nutidens perfekthedskultur. Jeg har selv lidt af svær akne og endte på Isotretinoin og ved derfor udmærket, hvad akne gør ved selvværdet. Men den rette behandling afhænger af flere faglige og sundhedsmæssige hensyn, og Isotretinoin er ikke altid det rigtige valg. I hvert fald ikke i første omgang. Du fortæller, at forældre er et tiltagende problem. Hvordan?  I de fleste tilfælde forløber samarbejdet med de unge og deres forældre uden problemer. Men på det seneste er der begyndt at ske det, at der tre-fire gange om ugen opstår situationer, der ikke er hensigtsmæssige. F.eks. hvor patientens forældre forværrer problemet og sygeliggør patienten ved at sige ting som “du kan jo godt se, hun ikke kan gå udenfor en dør, når hun ser sådan ud” eller “hun har ikke været i skole flere uger, så du kan godt se, det er nødvendigt, hun får de piller”. Men hvis personen med akne ikke opfylder kriterierne for Isotretinoin-behandling, skal han eller hun jo ikke have dem – uanset presset fra forældrene.   Har du taget afsked med patienter på grund af konflikter omkring Isotretinoin? Det er sjældent sket, men jeg har afsluttet et par enkelte patienter, hvis forældre ringede ind til klinikken og skældte mig ud, fordi de ville have piller til deres barn, selvom der var gode grunde til, at jeg ikke havde udskrevet dem. F.eks. hvis der ikke var taget blodprøver, fordi det er bydende påkrævet af hensyn til organsundheden, men det mente forældrene ikke var vigtigt. Jeg har desværre også enkelte sørgelige oplevelser med kvinder, der er blevet gravide under behandlingen. Hudlæge Tina Holst Larsen har sin praksis i Roskilde, ligesom hun står bag onlineuniverset af hudlæge-kuraterede produkter.   Læs mere Gladhuds udvalgte produkter til acne Effektive tips til at bekæmpe acne - blog Tips til en god hudplejerutine Du kan også finde artiklen på beautyspaces artikel univers

Øjenlågseksem - Gladhud.nu
Eksem

Øjenlågseksem

Vidste du at øjenomgivelserne kræver særlig pleje hver dag?  Det skyldes at huden omkring øjnene er den tyndeste og mest følsomme på hele kroppen. Plus den dagligt udsættes for ydre påvirkninger som f.eks. sol, vind, forurening og hos kvinder make-up.

Hvide ben og nødvendigt sollys
SPF

Hvide ben og nødvendigt sollys (Af Anette Poulsen BeautySpace)

Livgivende sollys   Hele solfaktor og beskyttelsessnakken bliver hurtigt en skræmmesnak, hvor fokus skrider fra det faktum, at det også er livgivende, når solen er her med al dens energi, varme og mulighed for at lade huden være bar. Der er dem, der også gerne vil have dens farve, og hvor især solbrunede ben er i høj kurs. Hvilket ikke altid er nemt. Mange oplever nemlig, at netop benene får sværere og sværere ved at tage imod farve. Og vær ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv glad for det. Farve fra solen er hudens alarmsignal om, at den er udsat for akut overbelastning. Lad os alligevel dvæle ved en sjov kommentar, jeg så hos Annamette Fuhrmann i går: ”mine ben er hvide som skrællede kartofler, og jeg er endda mulat.” Det lyder overdrevet, men ifølge hudlæge Tina Holst Larsen kan det faktisk godt ske: ”Den mest sandsynlige forklaring er en nedsat evne til at danne pigment på grund af for meget sol med for lidt beskyttelse over årene. Hvis det er sket, så bliver vores pigment dovent eller helt væk,” siger hun.   Heldigvis kræver selvbruner ingen pigmentdannelse, så vejen til fugtmætte og farvede ben er her. Hudlægens svar minder om det faktum, at vores hud husker alt det, vi udsætter den for. Samtidig nytter det ikke noget at undgå strålerne fuldstændig. For solen gør jo også en masse positive ting for kroppen og sindet.   Uden UV ville vi være bløddyr   ”Det er klart en balance, for ultraviolet lys udendørs i sparsomt omfang er nødvendigt for at vedligeholde knoglemassen,”  siger hudlæge Johan Milling. Det livgivende D-vitamin, som solen giver os, kan desværre kun lagres i cirka en måneds tid ad gangen. ”Jo mere, jo bedre gælder derfor ikke, men D-vitamin er nødvendigt for at vi kan optage kalk fra tarmen. Med andre ord hjælper huden os altså indirekte med at styrke knoglerne gennem absorption af de ultraviolette stråler – vi ville ganske enkelt være bløddyr uden det ultraviolette lys.” Hudlægen tilføjer, at femten minutters direkte lys på arme og ben hver dag udendørs er rigeligt i den forbindelse. Der er til gengæld UV-lys, som vi ikke har den mindste smule brug for: ”Lyset fra solarier skader og ælder huden og knyttes til fordoblet risiko for alle former for kræft i hud og pigmentceller. Fordi der er tale om UVA, så kommer faren snigende langsomt uden en brændende advarsel. Jeg kan ikke sige det tydeligere end at solariebrug giver grim hud, og der er brug for meget mere oplysning, hvis ikke vi hudlæger skal rammes af en sand tsunami af kræfttilfælde knyttet til dyrkning af ultraviolet lys.”   OVERRASKENDE FAKTA: Solen giver os som bekendt D-vitamin. Men hvad mange ikke ved, er, at for meget sol jf. studie stjæler D-vitamin.