Livsstil
Livsstil
Helhedsorienteret livsstil for krop og sind
Helhedsorienteret livsstil for krop og sind Gladhuds omdrejningspunkt er en sund krop og en sund sjæl. Der igennem dannes et sundt menneske og .. en sund hud. Men hvordan ..??? Vi lever i en tid, hvor flere og flere mennesker stræber efter at finde balance i hverdagen. Vores mentale trivsel, fysiske velvære, sunde hud og bæredygtige valg hænger tættere sammen, end man umiddelbart skulle tro. Her på Gladhud.nu finder du en række artikler, der alle tager udgangspunkt i, hvordan du kan skabe et helhedsorienteret liv. Denne artikel giver et lidt overordnet blik på de centrale emner, du kan dykke dybere ned i, så du nemt kan vælge netop det område, du vil læse mere om. Mental trivsel og balance En sund livsstil starter ofte med det indre. Når du har det godt mentalt, påvirker det alt fra dit energiniveau til din huds udstråling. De forskellige artikler kommer ind på, hvordan små ændringer i dagligdagen – såsom åndedrætsøvelser, meditation, dyrke mere motion eller blot at tage en pause – kan skabe mere ro og overskud. Eller måske skal du begynde at bade om vinteren ? ..mere ro og overskud Hvorfor er det vigtigt? Mentalt velvære er fundamentet for at kunne tage gode valg for resten af din krop og din hverdag. Sunde vaner og kost Når det indre er i fokus, smitter det af på både din adfærd og din krops reaktioner. Kost er en hjørnesten i mange af artiklerne, hvor du kan finde råd om alt fra næringsrige madvarer til gode kostrutiner. Maden, vi spiser, har direkte indflydelse på vores energi, humør og hudens tilstand. Skal du vælge plantebaseret eller animalsk kost ? Hvordan hænger det sammen? En varieret kost med de rette vitaminer og mineraler kan fremme både sundhed, trivsel og en naturlig glød i huden. Hudpleje som selvforkælelse Et gennemgående tema er, at hudpleje ikke kun handler om at se godt ud, men også om at føle sig godt tilpas. Flere af blogindlæggene gennemgår enkle rutiner og ingredienser, der understøtter en sund hud, men de understreger også, at hudpleje er et spørgsmål om selvomsorg. Hvad kan du lære? Du kan blandt andet læse om, hvordan hudens tilstand påvirkes af stress, søvn og kost, samt få overblik over forskellige naturlige produkter og rutiner. Bæredygtige valg i hverdagen En anden fællesnævner for artiklerne er fokus på miljøet og vores rolle i at passe på planeten. Bæredygtighed bliver koblet til livsstil ved, at små, grønne valg kan øge vores velvære, fordi de giver mening både for os selv og for den verden, vi er en del af. Hvorfor giver det mening? Ved at vælge miljøvenlige produkter, som plantebaseret kost og reducere unødvendigt forbrug skaber du en mere bevidst hverdag, som samtidig ofte er bedre for din hud og helbred. En samlet vej til sundhed og glæde Den røde tråd gennem de forskellige indlæg her på Gladhud.nu er en holistisk tilgang til livet. Når du forstår sammenhængen mellem mental trivsel, kost, hudpleje, bæredygtighed og daglige rutiner, bliver det lettere at træffe valg, der gavner både dig selv og din omverden. Hvis der er et bestemt emne, du er særligt nysgerrig på, kan du klikke videre og finde uddybende råd og vejledninger i de specifikke blogindlæg. Uanset om du ønsker at arbejde med din hudplejerutine, din kost eller dine bæredygtige vaner, er der masser af viden og inspiration at hente. Tag det første skridt i dag og opdag, hvordan du med små justeringer kan skabe en livsstil, der giver mere glæde og overskud – både for din krop, dit sind og den verden, du er en del af. Sådan kommer du i gang: 1. Start med det emne, der taler mest til dig lige nu – er det hudpleje, kost eller mental trivsel? 2. Klik dig videre til det pågældende blogindlæg. 3. Implementér ét eller to konkrete råd i din hverdag og mærk langsomt forskellen. Tak fordi du læste med. Vi håber, at du finder inspiration til en mere helhedsorienteret og bæredygtig livsstil hos Gladhud.nu. God læselyst!
Gladhud's holdning til Black Friday
Gladhud's holdning til Black Friday Find links nederst til at støtte en god sag.. Black Friday er blevet en dag fyldt med rabatter og impulskøb, hvor mange bliver fristet til at købe meget mere, end de egentlig har brug for... kender du det ..? Lidt for meget i kurven, spørgsmålet : "Havde jeg egentlig brug for det ??" Hos Gladhud tror vi ikke på Black Friday – faktisk vil vi hellere inspirere vores kunder til at tænke i kvalitet fremfor kvantitet, give råd som sundhed og dele al vores viden med dig. For.. god og sund hudpleje handler ikke om at fylde creme-skabet op, men om at finde netop de mest effektive produkter, der virker for dig. .. Og så er hudpleje iøvrigt så meget andet end blot cremer. Hvad med at gå en fantastisk tur i skoven, ved havet eller at nyde samværet med andre. Det minimerer kroppens stress niveau. Less Is More Selvom vi selvfølgelig ønsker at introducere flere til vores nøje udvalgte univers, vil vi aldrig anbefale unødvendig over-shopping. For os er “less is more” - en grundværdi. I hudpleje er det ofte de enkle, kvalitetsprodukter, der giver de bedste resultater – og det handler om at finde dem, der passer til din hudtype og behov. Vi tror på at købe lidt, men bedre, og at hver enkelt produkt bør have en plads i din rutine. .. Ikke som baggrund i dit skab. Vi har nogle af de bedste priser på de kvalitetsprodukter vi ved virker på din hud. På alle vores produkter kan du se hvad du kan spare, det er tydeligt for alle. .. Derfor sætter vi ikke priser yderligere ned. Hudpleje med omtanke Vores webshop er fyldt med hudplejeprodukter af højeste kvalitet, der er valgt med omhu ud fra en professionel indsigt i huden. Vi udvælger produkter, som vi ved, er effektive og veldokumenterede – fordi vi ønsker, at vores kunder får langvarige resultater og ikke bare følger en trend. Black Friday kan føre til impulskøb og produkter, der ender ubrugt på hylden og et spild af klodens ressourcer. Vi ønsker at fremme tankegangen om bæredygtig forbrug, om omtanke og ideen om at passe på vores klode og vores fælles ressourcer. Køb kvalitet, ikke kvantitet Hvis du alligevel ønsker at gøre et godt køb, anbefaler vi, at du bruger Black Friday til at investere i kvalitetsprodukter, du virkelig har brug for. De kvalitetsprodukter vi sælge er udviklet til at holde og gøre en forskel for din hud. – og vi vil meget hellere hjælpe dig med at finde præcis det, din hud har brug for. Vi opfordrer til, at du tænker langsigtet og vælger de produkter, der skaber værdi for dig og ikke impuls-over-køber. Hudpleje bør være en investering i din huds sundhed, ikke en dags shoppingekstravaganza. Støt en god sag Brug nogle af pengene på at støtte en af disse gode sager : Danmarks Naturfredningsforening Dansk Røde Kors - Ukraine offerne Red Barnet - Udsatte børn i Gaza Her til sidst Lad os sammen lave Black Friday, Week eller Month om til en dag der bidrager med håb til en god sag frem for at fylde skabet op med produkter .. Rigtig god Black Friday :-)
Hvad er ... Vinterbadning ??
Vinterbadning – En Kold Nydelse for Krop og Sind Der sidder du på den kolde bro med tøfler på fødderne og mærker den kolde luft fylde dine lunger. Et håndklæde er viklet om lænden, men ellers er du kun iført mod og beslutsomhed. De 30 meter hen over træmolen til nedgangen mod det iskolde vand føles længere, end de burde, og dine tanker kredser om én ting: at få det overstået. Træet kan være glat, så du går forsigtigt for ikke at glide. Ved badestigen tager du håndklædet af, lader det hænge på rækværket og begiver dig langsomt ned i det kolde vand. Det er her, du skal overtale dig selv til, at det er det rette at gøre – og finde modet til at fortsætte. Men så sker det: Du kommer op igen. Kroppen belønner dig med en bølge af endorfiner, en intens følelse af lykke over, at det er overstået, og en nærmest magisk varme, der breder sig. Det er en fantastisk følelse, som minder dig om, hvorfor du gør det. ..Det er min beretning om vinterbadning.. Men hvad er det, der gør vinterbadning så relativ populært, og er der virkelig sundhedsmæssige gevinster ved at dyppe sig i det kolde vand? Sundhedsmæssige fordele Vinterbadning er ikke bare en forfriskende oplevelse; det kan også have en lang række sundhedsmæssige fordele, som de fleste der er vinterbadere sikkert vil fortælle. 1. Styrker immunforsvaret Når kroppen udsættes for kulde, aktiveres kroppens stressrespons, hvilket kan styrke immunforsvaret. Studier har vist, at vinterbadere ofte har færre forkølelser og bedre generel modstandskraft over for sygdom. 2. Forbedrer blodcirkulationen Koldt vand får blodkarrene til at trække sig sammen, hvilket øger blodgennemstrømningen og træner det kardiovaskulære system. Denne proces kan hjælpe med at sænke blodtrykket og reducere risikoen for hjertesygdomme over tid. 3. Løfter humøret og mindsker stress Når kroppen møder det kolde vand, frigiver den endorfiner – kroppens egne “lykkepiller” :-) . Mange vinterbadere jeg kender fortæller om en øjeblikkelig følelse af lykke og mental klarhed efter et dyp. Samtidig reduceres stressniveauet, og det kolde chok kan fungere som en form for mindfulness, hvor al opmærksomhed er rettet mod øjeblikket. 4. Øger energi og giver bedre søvn Kombinationen af kulde, dyb vejrtrækning og adrenalin kan give et energiboost, der varer hele dagen. Mange vinterbadere sover bedre efter en dag med kuldedyp. Sådan kommer du godt i gang Hvis du overvejer at blive vinterbader, er det vigtigt at starte forsigtigt og forberede dig ordentligt. Her er nogle praktiske råd: • Varm op før dit kolde dyp: Lav let motion eller hop på stedet for at få blodet til at cirkulere. Det hjælpe faktisk..! • Tag gradvise skridt: Start med korte bade, og bliv ikke i vandet længere end 10-30 sekunder i starten. Øg tiden gradvist, hvis din krop vænner sig til det. • Hav en bademakker: Det er altid klogt at vinterbade sammen med andre – både for sikkerhedens skyld og for det sociale samvær. • Brug passende udstyr: En hue og eventuelt uldsokker kan hjælpe med at holde varmen. Og sørg for at have varmt tøj og et håndklæde klar, når du kommer op. • Lyt til din krop: Føles det ubehageligt eller for koldt, så stop med det samme. Sundhed og sikkerhed kommer altid først. Vær opmærksom på risici Selvom vinterbadning kan give fantastiske oplevelser, er det slet ikke for alle. Nogle kan ikke slet ikke forstå at det kolde vand trækker. Personer med hjerteproblemer, forhøjet blodtryk eller andre kroniske lidelser skal også overveje, inden de kaster sig ud i det. Hypotermi og kuldechok er reelle risici, så vær opmærksom på tegn som svimmelhed, følelsesløshed eller ekstrem træthed. Og vigtigst af alt, aldrig bade alene. Hvorfor prøve vinterbadning? Uanset om du søger en ny måde at styrke dit helbred, reducere stress eller blot vil opleve naturen på en anderledes måde, så kan vinterbadning være noget for dig. Vi er mange der mener at det en livsforandrende vane, der giver ro i sindet og øget energi til dagen. Så måske er det tid til at hoppe i – hvem ved, det kolde gys kan ende med at blive dit nye vinterritual. God fornøjelse, og husk: Kulden er kun midlertidig – men fordelene kan vare ved!
Nyt studie: Omega3 hjælper på akne
Myten om fed mad Mange af os er vokset op med fortællingen om, at akne skyldes fed mad, chips og slik. Men det er en myte, som professor og hudlæge Christian Grønhøj har punkteret flere gange. Han kalder samtidigt emnet for komplekst, fordi netop sukker og hurtige kulhydrater potentielt kan forværre akne, ligesom forskning viser, at det kan være en dårlig idé at drikke meget mælk (og her taler vi flere store glas mælk om dagen, ikke mælk i kaffen). ”Årsagen er, at mælkeproteinerne indeholder vækstfaktorer, blandt andet såkaldt IGF, som i den menneskelige organisme kan påvirke vores egne vækstfaktorer på en måde, så talgceller bliver hyperaktvive med risiko for at udvikle akne,” forklarer han. Dog hænger det ikke sådan sammen, at du bliver, hvad du spiser. ”Risikoen for at udvikle akne er allerede programmeret i DNA’et fra undfangelsen," fastslår Grønhøj. Omega3 er nøje studeret Heldigvis er der flere indgange til at kurere mild, moderat og svær akne. Både medicinsk og i forhold til, hvad du smører på huden. Men det er også værd at tænke mere over netop kosten. For det første er der et større Harvard-studie fra 2021, hvor 25.000 raske personer deltog, og som dokumenterer, hvordan D-vitamin og omega3 fedtsyrer forebygger og hæmmer inflammation hos 40 procent af personerne. Inflammation er den bål og brand-tilstand, der også ses i hud, der er for eksempel er plaget af akne, psoriasis eller rosacea. For det andet er det allerede dokumenteret, at omega3 fedtsyrer bidrager til en smidigere hud, ligesom et studie fra Manchester Universitet har vist, at huden bliver en smule mere modstandsdygtig i forhold til UV-bestråling. Nu er der en ny observation. I en undersøgelse offentliggjort i Journal of Cosmetic Dermatology, der omfattede 60 personer med mild til moderat akne, førte en såkaldt middelhavsdiæt sammen med indtagelse af omega3 fedtsyretilskud til betydelig mindre inflammation i huden – plus en forbedret livskvalitet. Det er dog bemærkelsesværdigt, at 98,3 % af deltagerne havde omega3 fedtsyremangel ved undersøgelsens start. Altså en mangel på de essentielle fedtsyrer EPA og DPA. Aknens sværhedsgrad blev markant reduceret hos dem, der nåede de ønskede omega3 fedtsyreniveauer under undersøgelsen. Se hele studiet her. Kost og medicin bør følges mere ad Ifølge hovedforfatteren bag studiet Anne Guertler, MD, fra Ludwig Maximilian Universitet i München bør diætanbefalinger i langt højere grad indgå som et værdifuldt supplement til enhver aknebehandling. Der er som du sikkert allerede ved meget godt at sige om omega3. Lige fra det nye studie til den antiinflammatoriske og smidiggørende effekt på huden. Hudlægens anbefalinger Men der er også et par ting at være opmærksom på. Eksempelvis henviser hudlæge Tina Holst Larsen fra Roskilde Hudklinik og Gladhud.nu til sundhedsmyndighedernes anbefaling af 350 gr. fisk om ugen, heraf 200 gr. fed fisk. Prioritér at få din omega3 via kosten. Vælger du i stedet tilskud, så vær opmærksom på at få et, der udelukkende indeholder omega3-fedtsyrer fremfor et blandingsprodukt med f.eks. omega6, som vi får rigeligt af. Især fede fisk indeholder de langkædede omega3 fedtsyrer EPA og DPA. Hun gør også opmærksom på, at tilskud af omega3 kan have en såkaldt dosisrelateret effekt på blødningstid, hvorfor det i nogle tilfælde frarådes før operationer. Men det er individuelt. Vær forsigtig med.. Endelig kan ovennævnte studie jo give en lyst til at kende sit omega3-niveau, og det er ikke nemt at få tjekket. Eller det er det, men markedet er bare hovedsageligt præget af private testudbydere. Vær i den sammenhæng ekstra vågen i forhold til dem, der udover selv at sælge både test og omega3-produkter i samme hug udelukker alle andre udbydere efter devisen ”kun vores er i orden.” De sælges typisk efter metoden multi-level marketing eller pyramidesalg, som trods Forbrugerombudsmandens betænkeligheder er lovlige.
Skønheden kommer indefra
Hudens tætte forbindelse til sindet Vores hud er ikke blot en barriere mod omverdenen; den er et levende organ, der intimt er forbundet med vores psykiske og følelsesmæssige tilstande. Huden og nervesystemet er dannet af det samme embryonale væv, hvilket forklarer, hvorfor vores følelsesmæssige tilstande ofte afspejles i hudens sundhed. Stress, tristhed og andre følelsesmæssige ubalancer kan udløse eller forværre hudproblemer som eksem, psoriasis og akne. Påvirkningen af emotionel ubalance Når vi oplever emotionel ubalance, som stress eller sorg, reagerer vores krop med en række fysiologiske ændringer. Ubalancer som disse kan forårsage hormonelle ubalancer, der påvirker hudens sundhed. Ved at genoprette vores emotionelle balance, kan vi ofte se en mærkbar forbedring i vores hudtilstand. Helhedsorienteret tilgang til hudpleje Sund mad spiller en afgørende rolle i at opretholde hudens helbred. En kost rig på antioxidanter, sunde fedtstoffer og vitaminer kan forbedre hudens udseende og elasticitet. Men det stopper ikke her; mental velvære er lige så vigtigt. Praksis som meditation, mindfulness og positiv tænkning kan reducere stressniveauer og derved forbedre hudens sundhed. Selvmassage og hudens beroligelse Selvmassage er en fremragende teknik til at fremme både mental og fysisk velvære. Denne enkle handling kan ikke kun forbedre hudens udseende ved at stimulere blodcirkulationen, men også reducere stress. Ved at stryge huden blidt med håndfladerne, kan vi hjælpe med at berolige nervesystemet og fremme en følelse af afslapning. Her finde du mere om ansigtsyoga Glowing hud som et spejl af intern velvære Når vi føler os godt tilpas, både fysisk og mentalt, stråler vores hud naturligt. En sund og glødende hud er ofte et ydre tegn på indre sundhed og balance. Ved at tage en holistisk tilgang til vores velvære, hvor vi plejer både krop og sjæl, kan vi opnå ægte skønhed, der skinner indefra og ud. Din personlige rejse mod indre skønhed Husk, din hud er dit lærred, og det reflekterer de farver, du maler dit liv med - både fra din kost, dine tanker og dine følelser. Det er en rejse, der kræver tålmodighed, kærlighed og forståelse over for dig selv. Jeg opfordrer dig til at se din daglige hudplejerutine ikke blot som en ekstern aktivitet, men som et øjeblik af forbindelse med dig selv. Når du påfører din creme, tænk på det som en kærlig handling for din krop og sjæl. Når du står overfor spejlet, se dig selv med øjne fulde af venlighed og accept. Vær tålmodig og kærlig med dig selv gennem denne proces. Skønheden du søger udefra, starter indefra - i dit hjerte, i dit sind, og i de daglige valg, du træffer for din helbred. Og husk, jeg er her sammen med dig på denne rejse, klar til at støtte og guide dig mod en strålende fremtid for både din hud og dit velvære. Pas godt på dig selv - din skønhed skinner allerede igennem.
Hvorfor fokuserer vi på generel sundhed ??
Vi har valgt at sætte generel sundhed på dagsordnen ved at dele en række blogoplæg om, hvordan du kan forbedre din generelle sundhed. Det er den bedste måde at opnå en smuk hud på.
Bevar ungdommeligheden: Sådan får du mere kollagen i din hud
Kollagen spiller en vigtig rolle i at bevare hudens ungdom og fasthed. Der er flere måder at bevare og øge kollagenproduktionen i huden, herunder regelmæssig motion, et sundt kostvalg med masser af frugt og grønt, undgå over-eksponering for solen og anvendelse af produkter, der støtter kollagenproduktionen. Du kan også overveje at tage kosttilskud med kollagen eller anvende kollagen-stimulerende skønhedsprodukter for at opretholde en sund og ungdommelig hud.
Stress - optimer din generelle sundhed: Tips til en holistisk livsstil
Stress aktiverer kroppens “fight or flight” respons, som udskiller en række kemiske stoffer, herunder cortisol, adrenaline og noradrenaline. Disse stoffer hjælper os med at reagere hurtigt i nødsituationer, men når de bliver udskilt i længere perioder, kan de skade vores krop og sind.
Slip af med appelsinhuden: lille guide til en fastere hud
Hvad er cellulite? Appelsinhud er et udtryk, der bruges til at beskrive en hud, der er blevet ødelagt af cellulite. Cellulite er en tilstand, hvor fedt, væske og andre affaldsstoffer samler sig under huden, hvilket får huden til at se ujævnt ud. Appelsinhud opstår typisk på grund af en kombination af faktorer, herunder genetik, alder, hormonelle forandringer, dårlig kost, stillesiddende livsstil og mangel på motion. Hvordan forebygger du? For at forhindre appelsinhud er det vigtigt at føre en sund livsstil, herunder at spise en balanceret kost, motionere regelmæssigt og undgå overspisning. Massage og regelmæssige skrubbebehandlinger kan også hjælpe med at opretholde en glat hud. Behandling Det anbefales også at bruge en creme, der er specielt designet til at bekæmpe appelsinhud, og at få en massage eller en skrubbebehandling regelmæssigt for at forbedre blodcirkulationen og forhindre opbygning af fedt i problemområder. Det er vigtigt at huske, at appelsinhud ikke er en livstruende tilstand, men det kan være et æstetisk problem for mange kvinder. Bliv klogere Mere om rynker Drikker du nok ? Vores vandflasker finder du her A-vitamin produkter fra beautyspace Se solcremer og hudpleje fra Rudolph Care
Kemi i hudpleje
Hudpleje og kemi Kemikalier er stoffer, der anvendes i hudplejeprodukter for at opnå bestemte effekter, såsom at rense, tonen, fugte eller beskytte huden. Nogle kemikalier kan være skrappe og aggressive for huden og kan forårsage irritationer, tørhed eller allergiske reaktioner. Læs på ingredienserne Derfor bør du være forsigtig med at bruge produkter, der indeholder skrappe kemikalier. Det er en god idé at læse ingredienslisten på hudplejeprodukterne og undgå produkter, der indeholder følgende kemikalier, da de kan være skrappe for huden: Alkohol: Alkohol kan tørre huden ud og føre til irritationer. Parabener: Parabener er konserveringsmidler, der kan forårsage allergiske reaktioner og kan have en negativ indvirkning på hormonbalancen. Sulfater: Sulfater er et stærkt rengøringsmiddel, der kan tørre huden ud og føre til irritationer. Derudover bør du være opmærksom på, at mange kemikalier er tilsat i hudplejeprodukter for at opnå bestemte effekter, men de kan også have negative bivirkninger for huden og for generel sundhed. Derfor bør du vælge produkter, der er formuleret med naturlige ingredienser, så du kan undgå skrappe kemikalier.
5 sundhedstrends du skal være opmærksom på
Det er en god ide at være opmærksom på sundhedstrends, da de ofte kan tilbyde nye og spændende muligheder for at forbedre din generelle sundhed og velvære.
Hvad er .. alderstegn i huden ??
Alderen svækker huden Aldringstegn i ansigtet er de ændringer, der opstår i huden som følge af aldring. Disse ændringer kan omfatte rynker, fine linjer, tør hud og solskader. Aldringstegn i ansigtet er normalt mere udtalt i ældre alder, men kan også forekomme hos yngre mennesker, hvis huden ikke er blevet beskyttet mod solen eller andre skadelige påvirkninger. Sådan mindsker du alderstegn Der findes en række ting, du kan gøre for at forebygge aldringstegn i ansigtet: Beskyt din hud mod solen: Det er vigtigt at beskytte huden mod solen ved at bruge solcreme med en høj SPF og bære solbriller og hatte, når du er ude i solen. Vælg hudplejeprodukter, der er beregnet til at forebygge aldringstegn: Der findes mange hudplejeprodukter, der er formuleret til at forebygge aldringstegn i ansigtet. Disse produkter kan indeholde ingredienser som retinol, hyaluronsyre og antioxidantier, der kan hjælpe med at forbedre hudens struktur og reducere fine linjer og rynker. Spis en sund kost: En sund kost, der er rig på frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter og magert protein, kan bidrage til at holde huden sund og glødende og reducere aldringstegn. Vær hydreret: Det er også vigtigt at huske at holde huden hydreret ved at drikke rigeligt med vand og vælge fugtighedscreme, der passer til din hudtype. Drikker du nok ? Vores vandflasker finder du her Undgå at ryge: Rygning kan føre til aldringstegn i ansigtet og øge risikoen for rynker og fine linjer. Derfor er det en god idé at undgå at ryge for at forebygge aldringstegn i ansigtet. Bliv klogere Sund kost Drikker du nok ? Vores vandflasker finder du her Hudlægens bedste solråd Mentalt helbred Mere om hyaluronsyre Mere om antioxidantier Mere om retinol

